Civilsamfundet
CBS Center for Civilsamfundsstudier

Projekter

Projekter

Seneste publikation fra CBS Center for Civilsamfundsstudier

A-Å om civile samfund

 

af Gitte Meyer & Anker Brink Lund

Denne lille bog beskæftiger sig med store ord om civile samfund. Det sker på encyklopædisk vis ved at præsentere korte tekster med en mangfoldighed af perspektiver. Hvert opslag dykker ned i et nøgleord og dertil knyttede fænomener, ser efter ordets oprindelse, går rundt om det og søger at afgrænse et tolkningsrum, der kan provokere læseren til eftertanke.

Mange århundreders uenighed af teoretisk og politisk art gør det vanskeligt at forstå civilsamfund på en entydig måde. Derfor har forfatterne valgt den essayistiske skrivestil, der så uhildet og pluralistisk som muligt belyser forskellige opfattelser, så læseren selv kan danne sin mening.

Encyklopædien hviler på tværfaglig samfundsforskning gennemført ved CBS Center for Civilsamfundsstudier. Forfatterne knytter på det grundlag an til en kritisk og diskuterende oplysningstradition. Samtidig rummer fremstillingen høj grad af aktuel relevans i en tid, hvor det civile bliver invaderet af stat og kommuner fra den ene side og kommercielle markedskræfter fra den anden.

 
 

Igangværende projekter

 

CISTAS

CISTAS

The Civil Society in the Shadow of the State (CISTAS) project analyses the Danish civil society, historically, sociologically and politically, raising these questions; what role has civil society had in the development of the modern state and the welfare state? What role does civil society play today and what role will it play in the future? The project is based on four theses:

  1. The state is not the opposite of the civil society, it provides the conditions for the existence of a civil society.

  2. Civil society is a political contested concept, which during time change and are ascribed different characteristics and roles.

  3. Civil society can contribute to both social cohesion and social disintegration of society through civil society´s organisational forms and democratic practices

  4. The emergence, use and practices of the Danish civil society represent particular social, historical and political characteristics.

Comparative Analyses of Associative Governance in Norden

 Illustration fra mapchart.net

Illustration fra mapchart.net

Danmark har – som det øvrige Norden – en lang tradition for det, vi i dette nystartede forskningsprojekt betegner som associative governance. Det vil sige kollektivt selvstyre baseret på organisering (frivillig såvel som obligatorisk) i foreninger med mere eller mindre repræsentativ karakter. Den nordiske forskning på feltet har typisk ført denne traditionen tilbage til 1800-tallets folkebevægelser med særligt vægt på bøndernes andelsselskaber og folkehøjskoler plus arbejderbevægelsens fagforeninger og kooperativer.

Disse associationer er uden tvivl af væsentlig betydning for det repræsentative demokrati i Norden. Men nyere forskning (især i Norge og Finland) tyder på, at vi skal endnu længere tilbage i tiden, hvis vi vil lede efter rødderne til den Nordiske foreningsmodel og dertil knyttet tillidskultur og selvdisciplinering. Vi tager derfor afsæt i 1500-tallets Lutherske Reformation – vel at mærke ikke som teologisk forkyndelse, men som civil religion: En særegen måde at forene den individuelle frihed og den kollektive kontrol i med- og modspil til stat og kommuner.

 

Interessevaretagelse ved folkemødet

Folkemødet

CBS Center for Civilsamfundsstudier var til stede ved årets Folkemøde i Allinge for at indsamle data til en forestående analyse af civilsamfundsorganisationernes intereseevaretagelse på folkemødet. Herunder gennemførte vi bl.a. kvalitative interviews med civilsamfundsorganisationer om deres mål, strategi og udbytte forbundet med deres deltagelse på folkemødet.

Media Ownership in Scandinavia

Bonnier, JP, Schibsted

For a long period, at least from 1920 till the turn of the millennium, the question of media ownership in Scandinavia was hardly a salient one. It attracted little academic scholarship, neither in terms of economics nor politics. Family proprietorship of print media was the rule in tandem with government licensed public service broadcasting.  Barriers of entry to local, national, and regional media markets were high, and although many newcomers had a go, few gained access to the exclusive club of media ownership, usually pillarized with close affiliations to party politics.

Furthermore, the period after the Second World War was a time of consolidation and second and third newspapers in most local markets were shut down. The remaining ones became incorporated, but few went public as listed companies. Some chose the particular Nordic way of foundation ownership, but the large majority remained under family and/or party control.

From the 1980s, however, the rules of the game were changed radically by the emerging platform economy. A networked common space of gossip was established based on fierce competition and a variety of transnational corporations and social entrepreneurs. Today, the digital commons are gradually being domesticated and cultivated, primarily controlled by autocratic tech giants, e.g. Google, YouTube, Twitter, and Facebook. How did the Nordic media market ownership respond to this challenge, is one of the key questions of this ongoing research project.

 
 Akademiet for Social Innovation

Frivilligrådet og Tuborgfondet har givet CBS Center for Civilsamfundsstudier mulighed for at gennemføre følgeforskning i forbindelse med etableringen af Akademiet for Social Innovation (ASI). Som led i dette arbejde evaluerer vi ASI’s fire innovationscamps, som har været de centrale elementer i ASI’s udviklingsproces. Disse evalueringer udarbejdes ved hjælp af både spørgeskemaer og observationsstudier. Vi udarbejder desuden en samlet procesevaluering, hvor vi fremlægger en række anbefalinger til det fremadrettede ASI baseret på en samlet evaluering af styrker og svagheder ved hver enkelt camp, status for Akademiets medlemssammensætning og pointer fra medlemmernes syn på den samlede udviklingsproces og forventninger til det fremtidige ASI.

 EFC

Begreberne fond, fondslignende forening, selvejende institution, stiftelse og legat blandes godt og grundigt sammen i den offentlige debat. I europæisk sammenhæng har Danmark rekord i fondsstiftelse – målt i forhold til indbyggertallet. Blandt andet fordi vi med Carlsbergfondet (grundlagt 1876) som mønstereksempel har fået etableret over 1.300 erhvervsdrivende fonde – en fondskonstruktion der kun findes i begrænset omfang i de fleste andre lande.

Erhvervsdrivende fonde med almennyttige formål er vel at mærke kun én blandt mange særheder, der adskiller fonde herhjemme fra public benefit foundations i andre lande. I dette forskningsprojekt afdækker vi både ligheder og forskelle på tværs af geografi og politiske systemer. Til formålet arbejder CBS Center for Civil Society Studies sammen med forskere i Spanien, Skotland, Tyskland og Ungarn. Målet er at skrive et standardværk, der kan afløse den noget bedagede udgivelse Foundations in Europe – Society, Management and Law, der udkom i 2001.

 
 

Afsluttede projekter

 

Sorgfrit udkomme og timeligt velvære?

Sorgfrit Udkomme og Timeligt Velvære?

Med økonomisk støtte fra TrygFonden har CBS Center for Civilsamfundsstudier gennemført et omfattende forskningsprojekt vedrørende dansk socialøkonomi historisk og aktuelt.

For det første kortlægges den traditionsrige socialøkonomi, der i Danmark vandt fodfæste fra midten af 1800-tallet organiseret som andelsforeninger, erhvervsdrivende fonde og andre hjælp-til-selvhjælp initiativer.

For det andet sammenlignes værdiskabelse ved virksomheder, der tager et større socialt ansvar end de umiddelbart er forpligtede til, med sociale og økonomiske bidrag fra ordinære virksomheder.

For det tredje er der gennemført fire parallelle spørgeskemaundersøgelser, hvor repræsentanter for kommuner og virksomheder, der ansætter udsatte, har vurderet deres nuværende samspil i relation til beskæftigelse, indkøb og erhvervsfremme.

Civile stemmer

Civile Stemmer

af Gitte Meyer

Syv samtaler med meget forskellige repræsentanter for foreningsdanmark. Formålet med samtalerne er at bidrage til grundlagsovervejelser, som dagligdagen ofte er for travl til: Hvad står foreningerne for, hvor kommer de fra, og hvor er de på vej hen? Tænker de om sig selv som frivillige? Befatter de sig med almennytte, filantropi, repræsentation af interesser – eller? Det er også et formål at blive klogere gennem den udveksling mellem standpunkter, som udgør en samtale. Det kan føre til nye spørgsmål såsom: Hvor forpligtende skal deltagelse i foreningsliv være? Hvor vigtigt er fysisk samvær? Hvilke formaliteter kan hæmme eller fremme den aktive deltagelse? Og hvad kan professionalisering betyde for den frie aktivitet?

Udgivet den: 10/02/2017 af Møller. 127 sider.

 

Lykkens Kontrollanter

Lykkens Kontrollanter

af Gitte Meyer

Lykkens kontrollanter undersøger og drøfter, hvad der sker, når almene, åbne og tolkbare begreber som lykke og trivsel låses fast i definitioner, der kan gøre dem egnede til målinger. Og hvordan den videnskabelige verden kan forvalte sit medansvar for denne udvikling, som truer væsentlige samfundsdiskussioner med at blive kvalt i lykke-dogmatik – og kan gøre livet surt for mange.

Udgivet den: 01/12/2016 af Djøf Forlag. 153 sider.

Dansk Fondshistorie

Dansk Fondshistorie

af Anker Brink Lund & Christian Edelvold Berg

Danmark har uofficiel verdensrekord i fondsdannelse. Organisationer af denne art har en begivenhedsrig historie, bl.a. som ramme om kunst og forskning. Desuden har nogle af landet største virksomheder fonde som hovedaktionærer, f.eks. A.P. Møller Mærsk, Carlsberg og Novo Nordisk A/S.

Vi ved, at disse fondsejede virksomheder bidrager væsentligt til produktion, eksport og beskæftigelse. Vi ved også, at danske fonde og fondslignende foreninger donerer 8-9 milliarder kroner årligt til almennyttige formål. Derved kan disse selvejende institutioner øve betydelig indflydelse på danskernes gøren og laden. På baggrund af tre års forskning vurderer Dansk Fondshistorie selvejende institutioners virke og virkninger. Bogens analyser omfatter perioden 1901-2015 med særligt henblik på kulturelle og videnskabelige formål.

Udgivet den: 01/09/2016 af Djøf Forlag. 252 sider.

 

Mangfoldighed i Dansk Dagspresse - et publicistisk serviceeftersyn

Mangfoldighed i Dansk Dagspresse

af Anker Brink Lund

På grundlag af indholdsanalyser af Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet og BT følger bogen dansk dagbladsudvikling fra polariseret partipresse frem mod nutidens segmenterede nyhedsmedier på papir og web. Slutresultatet betegnes som centrifugeret publicistik, hvor en blød kerne af fællesstof stilles gratis til rådighed for alle og enhver, hvorimod stadig færre er villige til at betale for mere raffineret avisindhold.

Samtidig er antallet af fastansatte journalister og konkurrerende udgivere blevet reduceret, selvom statsmagten yder offentlig støtte til danske dagblade på over en milliard kroner årligt. På den baggrund lægges op til debat om dagspressens aktuelle ejerforhold, indholdsmangfoldighed og betydning for meningsdannelsen.

Udgivet den: 07/03/2013 af Møller.118 sider.

Civilsamfundets ABC

Civilsamfundets ABC

af Anker Brink Lund & Gitte Meyer

Gennem 32 essays giver professor Anker Brink Lund og ph.d. Gitte Meyer en sagligt oplysende – og en smule polemisk – analyse af den rolle filantropiske fonde og foreninger spiller i civilsamfundet. De lægger kort sagt op til offentlig samtale om det overordnede spørgsmål: Hvad kan gode kræfter uden for stat og marked gøre for Danmark, og hvordan bør det foregå, så det reelt bliver til gavn for almenvelllet?

Udgivet den: 12/10/2011 af Møller. 176 sider.