Civilsamfundet
CBS Center for Civilsamfundsstudier

Projekter

Projekter

Seneste publikation fra CBS Center for Civilsamfundsstudier

PROCESEVALUERING AF AKADEMIET FOR SOCIAL INNOVATION

 
FORSIDE afsluttende evalueringsrapport-1.png

Center for Civilsamfundsstudier har i perioden 2016-19 gennemført følgeforskning i relation til udviklingen af et tværsektorielt Akademi for Social Innovation. Udviklingsprojektet er gennemført med Frivilligrådet som drivende kraft, og procesevalueringen er finansieret af Tuborgfondet. 

Af den sammenfattende rapport fremgår, at der igennem den usædvanligt grundige og systematiske udviklingsproces er skabt stor interesse for initiativet både blandt deltagere fra private virksomheder, kommuner og civile organisationer. Men det er langt fra sikkert, at initiativet på længere sigt kan hvile i sig selv uden fondsfinansiering.

På den baggrund anbefaler rapporten, at den nystartede forening bag Akademiet gør en målrettet indsats for at inddrage flere hybride aktører, f.eks. socialøkonomiske virksomheder og erhvervsdrivende fonde. Desuden anbefales det at afbalancere medlemskredsen, så fordelingen mellem private, offentlige og civile medlemmer bliver nogenlunde ligelig. 

 
 

Igangværende projekter

 

CISTAS:

civilsamfundet i statens skygge

CISTAS

The Civil Society in the Shadow of the State (CISTAS) project analyses the Danish civil society, historically, sociologically and politically, raising these questions; what role has civil society had in the development of the modern state and the welfare state? What role does civil society play today and what role will it play in the future? The project is based on four theses:

  1. The state is not the opposite of the civil society, it provides the conditions for the existence of a civil society.

  2. Civil society is a political contested concept, which during time change and are ascribed different characteristics and roles.

  3. Civil society can contribute to both social cohesion and social disintegration of society through civil society´s organisational forms and democratic practices

  4. The emergence, use and practices of the Danish civil society represent particular social, historical and political characteristics.

Getting to “norden”:

comparisons of Associative and corporatist Governance

Illustration fra mapchart.net

Illustration fra mapchart.net

Danmark har – som det øvrige Norden – en lang tradition for det, vi i dette nystartede forskningsprojekt betegner som associative governance. Det vil sige kollektivt selvstyre baseret på organisering (frivillig såvel som obligatorisk) i foreninger med mere eller mindre repræsentativ karakter. Den nordiske forskning på feltet har typisk ført denne traditionen tilbage til 1800-tallets folkebevægelser med særligt vægt på bøndernes andelsselskaber og folkehøjskoler plus arbejderbevægelsens fagforeninger og kooperativer.

Disse associationer er uden tvivl af væsentlig betydning for det repræsentative demokrati i Norden. Men nyere forskning (især i Norge og Finland) tyder på, at vi skal endnu længere tilbage i tiden, hvis vi vil lede efter rødderne til den Nordiske foreningsmodel og dertil knyttet tillidskultur og selvdisciplinering. Vi tager derfor afsæt i 1500-tallets Lutherske Reformation – vel at mærke ikke som teologisk forkyndelse, men som civil religion: En særegen måde at forene den individuelle frihed og den kollektive kontrol i med- og modspil til stat og kommuner.

 

Interessevaretagelse ved folkemødet

Folkemødet

CBS Center for Civilsamfundsstudier er i gang med en undersøgelse af civilsamfundsorganisationers interessevaretagelse på Folkemødet. Formålet med undersøgelsen er at finde svar på, hvordan Folkemødet kan anvendes – og bliver anvendt – til interessevaretagelse af forskellige typer organisationer. Derfor gennemfører vi en undersøgelse bestående af disse delelementer:

For det første var vi til stede på Folkemødet 2018, hvor vi observerede udvalgte aktiviteter og gennemførte kvalitative interview med civilsamfundsorganisationer om deres mål, strategi og udbytte i forbindelse med deres deltagelse.

For det andet har vi gennemført en komparativ analyse af sektorfordelingen blandt arrangører på Folkemødet i 2013 og 2018 med henblik på at se, hvordan civilsamfundets repræsentation har udviklet sig sammenlignet med den offentlige og den private sektor.

For det tredje har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til samtlige civilsamfundsorganisationer, der deltog i rollen som arrangør ved Folkemødet 2018. Her spørger vi til organisationernes mål, strategi og udbytte ved Folkemødet 2018. Vi spørger samtidig til organisationernes ressourceanvendelse til interessevaretagelse.

Arbejdet vil munde ud i en samlet analyserapport, der lanceres ved en masterclass i interessevaretagelse ved CBS Executive 12. marts 2019, og som derefter gratis kan downloades fra www.civilsamfundet.org

for profit or forever: media ownership in scandinavia

Bonnier, JP, Schibsted

For a long period, at least from 1920 till the turn of the millennium, the question of media ownership in Scandinavia was hardly a salient one. It attracted little academic scholarship, neither in terms of economics nor politics. Family proprietorship of print media was the rule in tandem with government licensed public service broadcasting.  Barriers of entry to local, national, and regional media markets were high, and although many newcomers had a go, few gained access to the exclusive club of media ownership, usually pillarized with close affiliations to party politics.

Furthermore, the period after the Second World War was a time of consolidation and second and third newspapers in most local markets were shut down. The remaining ones became incorporated, but few went public as listed companies. Some chose the particular Nordic way of foundation ownership, but the large majority remained under family and/or party control.

From the 1980s, however, the rules of the game were changed radically by the emerging platform economy. A networked common space of gossip was established based on fierce competition and a variety of transnational corporations and social entrepreneurs. Today, the digital commons are gradually being domesticated and cultivated, primarily controlled by autocratic tech giants, e.g. Google, YouTube, Twitter, and Facebook. How did the Nordic media market ownership respond to this challenge, is one of the key questions of this ongoing research project.

 
Akademiet for Social Innovation

Frivilligrådet og Tuborgfondet har givet CBS Center for Civilsamfundsstudier mulighed for at gennemføre følgeforskning i forbindelse med etableringen af Akademiet for Social Innovation (ASI). Som led i dette arbejde evaluerer vi ASI’s fire innovationscamps, som har været de centrale elementer i ASI’s udviklingsproces. Disse evalueringer udarbejdes ved hjælp af både spørgeskemaer og observationsstudier.

Vi udarbejder desuden en samlet procesevaluering, hvor vi fremlægger en række anbefalinger til det fremadrettede ASI baseret på en samlet evaluering af styrker og svagheder ved hver enkelt camp, status for Akademiets medlemssammensætning og pointer fra medlemmernes syn på den samlede udviklingsproces og forventninger til det fremtidige ASI.

EFC

Begreberne fond, fondslignende forening, selvejende institution, stiftelse og legat blandes godt og grundigt sammen i den offentlige debat. I europæisk sammenhæng har Danmark rekord i fondsstiftelse – målt i forhold til indbyggertallet. Blandt andet fordi vi med Carlsbergfondet (grundlagt 1876) som mønstereksempel har fået etableret over 1.300 erhvervsdrivende fonde – en fondskonstruktion der kun findes i begrænset omfang i de fleste andre lande.

Erhvervsdrivende fonde med almennyttige formål er vel at mærke kun én blandt mange særheder, der adskiller fonde herhjemme fra public benefit foundations i andre lande. I dette forskningsprojekt afdækker vi både ligheder og forskelle på tværs af geografi og politiske systemer. Til formålet arbejder CBS Center for Civil Society Studies sammen med forskere i Spanien, Skotland, Tyskland og Ungarn. Målet er at skrive et standardværk, der kan afløse den noget bedagede udgivelse Foundations in Europe – Society, Management and Law, der udkom i 2001.

 
 

Afsluttede projekter

 

komparative perspektiver på social innovation

a-å om civilsamfundet

A-Å om civile samfund

af Gitte Meyer & Anker Brink Lund

Denne lille bog beskæftiger sig med store ord om civile samfund. Det sker på encyklopædisk vis ved at præsentere korte tekster med en mangfoldighed af perspektiver. Hvert opslag dykker ned i et nøgleord og dertil knyttede fænomener, ser efter ordets oprindelse, går rundt om det og søger at afgrænse et tolkningsrum, der kan provokere læseren til eftertanke.

Forfatterne har valgt en åben og nysgerrig skrivestil, der ikke argumentere for et bestemt synspunkt, men forudsætter at læseren selv kan danne sin mening. A-Å om civile samfund diskuterer således ikke kun kerneværdier, der normalt opfattes som positive, f.eks. Civilcourage, Fællesskabelse, Høflighed og Organisering, men også ”u-civile” samfundsforhold som Bureaukrati, Jantelov, Terror og andre X-faktorer.

9781315158020-1.png

I perioden 2013-18 har CBS Center for Civilsamfundsstudier været dansk partner i projektet ITSSOIN (Impact of the Third Sector as SOcial INnovation) finansieret af EUs 7. Rammeprogram. Nu foreligger slutrapporten “Social Innovation: Comparative Perspectives” på forlaget Routledge.

Rapporten består af 12 kapitler, hvoraf CBS-forskere har bidraget til de tre, der omhandler social innovation inden for miljøområdet, sundhedsområdet og forbrugerbeskyttelse.

De øvrige ITSSOIN-partnere er:  University of Heidelberg (koordinator), Bocconi University, Essec Business School, The Netherlands Institute for Social Research, London School of Economics and Politics, Masaryk University Brno, Stockholm School of Economics, University of A Coruña, University of Oviedo, and VU University Amsterdam.

 

Socialøkonomisk virksomhed

Sorgfrit Udkomme og Timeligt Velvære?

For det første kortlægges den traditionsrige socialøkonomi, der i Danmark vandt fodfæste fra midten af 1800-tallet organiseret som andelsforeninger, erhvervsdrivende fonde og andre hjælp-til-selvhjælp initiativer.

For det andet sammenlignes værdiskabelse ved virksomheder, der tager et større socialt ansvar end de umiddelbart er forpligtede til, med sociale og økonomiske bidrag fra ordinære virksomheder.

For det tredje er der gennemført fire parallelle spørgeskemaundersøgelser, hvor repræsentanter for kommuner og virksomheder, der ansætter udsatte, har vurderet deres nuværende samspil i relation til beskæftigelse, indkøb og erhvervsfremme.

Civile stemmer

Civile Stemmer

af Gitte Meyer

Syv samtaler med meget forskellige repræsentanter for foreningsdanmark. Formålet med samtalerne er at bidrage til grundlagsovervejelser, som dagligdagen ofte er for travl til: Hvad står foreningerne for, hvor kommer de fra, og hvor er de på vej hen? Tænker de om sig selv som frivillige? Befatter de sig med almennytte, filantropi, repræsentation af interesser – eller? Det er også et formål at blive klogere gennem den udveksling mellem standpunkter, som udgør en samtale. Det kan føre til nye spørgsmål såsom: Hvor forpligtende skal deltagelse i foreningsliv være? Hvor vigtigt er fysisk samvær? Hvilke formaliteter kan hæmme eller fremme den aktive deltagelse? Og hvad kan professionalisering betyde for den frie aktivitet?

 

Lykkens Kontrollanter

Lykkens Kontrollanter

af Gitte Meyer

Lykkens kontrollanter undersøger og drøfter, hvad der sker, når almene, åbne og tolkbare begreber som lykke og trivsel låses fast i definitioner, der kan gøre dem egnede til målinger. Og hvordan den videnskabelige verden kan forvalte sit medansvar for denne udvikling, som truer væsentlige samfundsdiskussioner med at blive kvalt i lykke-dogmatik – og kan gøre livet surt for mange.

Dansk Fondshistorie

Dansk Fondshistorie

af Anker Brink Lund & Christian Edelvold Berg

Danmark har uofficiel verdensrekord i fondsdannelse. Organisationer af denne art har en begivenhedsrig historie, bl.a. som ramme om kunst og forskning. Desuden har nogle af landet største virksomheder fonde som hovedaktionærer, f.eks. A.P. Møller Mærsk, Carlsberg og Novo Nordisk A/S.

 

nyhedsmediernes forretningsmodeller

Filantropiens gensidighedsrelationer i teori og praksis

Henrik+Mahncke+front-1.jpg

af Henrik Mahncke

De almennyttige fonde har gennem de seneste 15 år finansieret en lang række store bygge- og anlægsprojekter for de danske museer. Fondenes position er i denne periode blevet styrket ved en markant øget uddelingskapacitet og nye uddelingsmetoder i kombination med færre offentlige midler til disse byggerier. Det har skabt en ny dynamik på museumsområdet og flyttet rundt på rollefordelingen mellem staten, kommunerne, museerne og fondene. Denne ph.d.-afhandling afdækker disse markante udviklingstræk ved at undersøge de store gaver, som fænomen i et senmoderne samfund.

Kasper Lindskow front-1.png

af Kasper Lindskow

Nyhedsmedier i den industrialiserede verden oplever en grundlæggende udfordring for deres forretningsmodeller på grund af de ændrede forbrugsmetoder, konkurrence og produktion af deres tilbud, der er forbundet med fremkomsten af netværksinformationssamfundet. Denne ph.d.-afhandling beskriver at, erosionen af de traditionelle forretningsmodeller udgør en eksistentiel trussel mod nyhedsmedierne og har givet anledning til en fortsat kamp blandt nyhedsmedier for at designe digitale forretningsmodeller, som vil være bæredygtige i fremtiden.

 

Mangfoldighed i Dansk Dagspresse - et publicistisk serviceeftersyn

Mangfoldighed i Dansk Dagspresse

af Anker Brink Lund

På grundlag af indholdsanalyser af Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet og BT følger bogen dansk dagbladsudvikling fra polariseret partipresse frem mod nutidens segmenterede nyhedsmedier på papir og web. Slutresultatet betegnes som centrifugeret publicistik, hvor en blød kerne af fællesstof stilles gratis til rådighed for alle og enhver, hvorimod stadig færre er villige til at betale for mere raffineret avisindhold.

Civilsamfundets ABC

Civilsamfundets ABC

af Anker Brink Lund & Gitte Meyer

Gennem 32 essays giver professor Anker Brink Lund og ph.d. Gitte Meyer en sagligt oplysende – og en smule polemisk – analyse af den rolle filantropiske fonde og foreninger spiller i civilsamfundet. De lægger kort sagt op til offentlig samtale om det overordnede spørgsmål: Hvad kan gode kræfter uden for stat og marked gøre for Danmark, og hvordan bør det foregå, så det reelt bliver til gavn for almenvellet?