Civilsamfundet
CBS Center for Civilsamfundsstudier

Nyheder fra CBS Center for Civilsamfundsstudier

Nyheder

Hvordan styrkes ”det civile” i moderne samfund?
A-Å om civile samfund

Samfundsdebatten i Danmark har en uheldig tendens til at flakse mellem yderpolerne ”stat” og ”marked”. Nogle opinionsledere vil have mere af det ene og mindre af det andet – og omvendt. Derved bliver valgmulighederne reduceret til ”det offentlige” kontra ”det private”. I farten glemmes, at der faktisk er en tredje mulighed: ”det civile”.

Denne væsentlige, men underkendte side af hverdagslivet bliver grundigt belyst i bogen A-Å om civile samfund, der udkommer på forlaget Samfundslitteratur 15. oktober. Bogen er skrevet af Gitte Meyer og Anker Brink Lund på grundlag af forskning ved CBS Center for Civilsamfundsstudier.

Forfatterne har valgt en åben og nysgerrig skrivestil, der ikke argumentere for et bestemt synspunkt, men forudsætter at læseren selv kan danne sin mening. A-Å om civile samfund diskuterer således ikke kun kerneværdier, der normalt opfattes som positive, f.eks. Civilcourage, Fællesskabelse, Høflighed og Organisering, men også ”u-civile” samfundsforhold som Bureaukrati, Jantelov, Terror og andre X-faktorer.

Samlet set kommer A-Å om civile samfund rundt om 29 opslagsord – et for hvert af bogstaverne i alfabetet – uden at forfalde til letkøbte eller skråsikre konklusioner. Forfatterne arbejder bevidst med sprogets flertydighed. Bogen er således et konstruktivt bidrag til vedligeholdelse af skriftligt dansk som praktisk værktøj for nuanceret drøftelse af komplicerede samfundsspørgsmål.

På den baggrund inviteres engagerede samfundsborgere til at komme med egne bud på, hvordan ”det civile” kan styrkes i moderne samfund. De bedste bud vil løbende blive offentliggjort her på hjemmesiden www.civilsamfundet.dk, som også giver gratis adgang til opslagsværket Civilsamfundets ABC.

  • GITTE MEYER (f. 1953), skribent og ph.d., forsker i samspillet mellem videnskab, journalistik og samfundsmæssig praksis, med særligt henblik på forholdet mellem almen fornuft og offentlig diskussion. Kontakt: gm.mpp@cbs.dk – telefon 2166 3796.

  • ANKER BRINK LUND (f. 1950), professor, dr.phil. ved CBS Center for Civilsamfundsstudier, forsker i selvorganiserede organisationsformer og politik interessevaretagelse, med særligt henblik på fonde og foreninger. Kontakt: abl.mpp@cbs.dk – telefon 4619 3777.

Gitte Meyer

Gitte Meyer

E-mail: gme.dbp@cbs.dk
Tlf.: +45 3815 4291

Journalistisk praksis 1973-2000 med fokus på videnskabs- og teknologirelaterede spørgsmål. Ph.d. i 2004 – afhandling om forholdet mellem journalistik og videnskab: Offentlig fornuft? Videnskab, journalistik og samfundsmæssig praksis. Forskning koncentreret om videnskab og offentlighed samt journalistikkens filosofi og støttet af bevillinger fra Carlsberg Fondet og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation er foregået i forbindelse med ansættelser ved CBS, Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Tilknytningen til CBS Center for Civilsamfundsstudier giver et glimrende udgangspunkt for at studere forholdet mellem forskellige tolkninger af begreberne om henholdsvis ‘civilsamfund’ og ‘videnssamfund’.

Anker Brink Lund

Anker Brink Lund

E-mail: abl.dbp@cbs.dk
Tlf.: +45 3815 3599

Before joining CBS in 2004, Anker Brink Lund was Professor of Media Sociology at the Department of Journalism (SDU), 1999-2004; Associate professor at the Department of Communication (RUC), 1978-1998; Research assistant at the Danish Broadcasting Corporation (DR), 1978; Assistant professor at the Department of Press Research of the Danish School of Journalism (DjH) 1977-78; Assistant professor at the Department of Political Science (AU) 1976-77.

Frederik Winther