Projekter

Alle ved noget om humor. Alle har oplevelser med og holdninger til humor. Især til andres. Det skorter heller ikke på forklaringer, modeller og teorier hos humorforskere før og nu. Denne bog lægger et klart snit ved at præsentere og underbygge en hypotese om at vores danske og andre folks nationale humor er formet gennem en given humorsocialisering i et samspil mellem det sprog, vi taler, og det samfund, vi vokser op i. Det er derfor, vi selv synes, vi er sjove, og at andre ikke nødvendigvis mener det samme.

Læseren bliver ført ved hånden gennem en række humor-, sprog- og samfundsteorier. Hele tiden med kursen fast rettet mod denne humorsocialisering, der også indebærer, at man kan socialiseres til andre folks humor. Man kan aflære dele af sin egen humoradfærd og tilnærme sig andres. Bogen handler således også om, hvordan man på tværs af sprog og kulturer kan lære at undgå humorens faldgruber og i stedet udnytte den positivt i professionelle sammenhænge.

Lita Lundquist, professor emeritus ved CBS, har forsket og undervist i næsten alle sprogvidenskabens discipliner og publiceret artikler og bøger inden for bl.a. tekstlingvistik, pragmatik, erhvervssprog, fremmedsprogsdidaktik og oversættelsesteori og -praksis.

Lita Lundquist er tilknyttet CBS Center for Civilsamfundsstudier, hvor hun har anlagt et stadigt skarpere fokus på, hvordan sprog former tale, tekst og tanke og i et videre perspektiv påvirker vores måde at leve sammen på.

Igangværende projekter

CISTAS:

civilsamfundet i statens skygge

The Civil Society in the Shadow of the State (CISTAS) project analyses the Danish civil society, historically, sociologically and politically, raising these questions; what role has civil society had in the development of the modern state and the welfare state? What role does civil society play today and what role will it play in the future? The project is based on four theses:

1. The state is not the opposite of the civil society, it provides the conditions for the existence of a civil society.

2. Civil society is a political contested concept, which during time change and are ascribed different characteristics and roles.

3. Civil society can contribute to both social cohesion and social disintegration of society through civil society´s organisational forms and democratic practices

4. The emergence, use and practices of the Danish civil society represent particular social, historical and political characteristics.

Getting to “norden”:

comparisons of Associative and corporatist Governance

Danmark har – som det øvrige Norden – en lang tradition for det, vi i dette nystartede forskningsprojekt betegner som associative governance. Det vil sige kollektivt selvstyre baseret på organisering (frivillig såvel som obligatorisk) i foreninger med mere eller mindre repræsentativ karakter. Den nordiske forskning på feltet har typisk ført denne traditionen tilbage til 1800-tallets folkebevægelser med særligt vægt på bøndernes andelsselskaber og folkehøjskoler plus arbejderbevægelsens fagforeninger og kooperativer.

Disse associationer er uden tvivl af væsentlig betydning for det repræsentative demokrati i Norden. Men nyere forskning (især i Norge og Finland) tyder på, at vi skal endnu længere tilbage i tiden, hvis vi vil lede efter rødderne til den Nordiske foreningsmodel og dertil knyttet tillidskultur og selvdisciplinering. Vi tager derfor afsæt i 1500-tallets Lutherske Reformation – vel at mærke ikke som teologisk forkyndelse, men som civil religion: En særegen måde at forene den individuelle frihed og den kollektive kontrol i med- og modspil til stat og kommuner.

Public Benefit Foundations in Europe

for profit or forever: media ownership in scandinavia

Begreberne fond, fondslignende forening, selvejende institution, stiftelse og legat blandes godt og grundigt sammen i den offentlige debat. I europæisk sammenhæng har Danmark rekord i fondsstiftelse – målt i forhold til indbyggertallet. Blandt andet fordi vi med Carlsbergfondet (grundlagt 1876) som mønstereksempel har fået etableret over 1.300 erhvervsdrivende fonde – en fondskonstruktion der kun findes i begrænset omfang i de fleste andre lande.

Erhvervsdrivende fonde med almennyttige formål er vel at mærke kun én blandt mange særheder, der adskiller fonde herhjemme fra public benefit foundations i andre lande. I dette forskningsprojekt afdækker vi både ligheder og forskelle på tværs af geografi og politiske systemer. Til formålet arbejder CBS Center for Civil Society Studies sammen med forskere i Spanien, Skotland, Tyskland og Ungarn. Målet er at skrive et standardværk, der kan afløse den noget bedagede udgivelse Foundations in Europe – Society, Management and Law, der udkom i 2001.

For a long period, at least from 1920 till the turn of the millennium, the question of media ownership in Scandinavia was hardly a salient one. It attracted little academic scholarship, neither in terms of economics nor politics. Family proprietorship of print media was the rule in tandem with government licensed public service broadcasting.  Barriers of entry to local, national, and regional media markets were high, and although many newcomers had a go, few gained access to the exclusive club of media ownership, usually pillarized with close affiliations to party politics.

From the 1980s, however, the rules of the game were changed radically by the emerging platform economy. A networked common space of gossip was established based on fierce competition and a variety of transnational corporations and social entrepreneurs. Today, the digital commons are gradually being domesticated and cultivated, primarily controlled by autocratic tech giants, e.g. Google, YouTube, Twitter, and Facebook. How did the Nordic media market ownership respond to this challenge, is one of the key questions of this ongoing research project.

Afsluttede projekter

Interessevaretagelse ved folkemødet

Procesevaluering vedr. Akademiet for Social Innovation

CBS Center for Civilsamfundsstudier har gennemført en undersøgelse af civilsamfundsorganisationers interessevaretagelse på Folkemødet. Formålet med undersøgelsen var at finde svar på, hvordan Folkemødet kan anvendes – og bliver anvendt – til interessevaretagelse af forskellige typer organisationer. Derfor gennemførte vi en undersøgelse bestående af disse delelementer:

For det første var, vi til stede på Folkemødet 2018, hvor vi observerede udvalgte aktiviteter og gennemførte kvalitative interview med civilsamfundsorganisationer om deres mål, strategi og udbytte i forbindelse med deres deltagelse.

For det andet har vi gennemført en komparativ analyse af sektorfordelingen blandt arrangører på Folkemødet i 2013 og 2018 med henblik på at se, hvordan civilsamfundets repræsentation har udviklet sig sammenlignet med den offentlige og den private sektor.

For det tredje har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til samtlige civilsamfundsorganisationer, der deltog i rollen som arrangør ved Folkemødet 2018. Her spørger vi til organisationernes mål, strategi og udbytte ved Folkemødet 2018. Vi spørger samtidig til organisationernes ressourceanvendelse til interessevaretagelse.

Arbejdet mundede ud i en samlet analyserapport, der blev lanceret ved en masterclass i interessevaretagelse ved CBS Executive d. 12. marts 2019, og som der nu gratis kan downloades fra www.civilsamfundet.org

Frivilligrådet og Tuborgfondet har givet CBS Center for Civilsamfundsstudier mulighed for at gennemføre følgeforskning i forbindelse med etableringen af Akademiet for Social Innovation (ASI). Som led i dette arbejde evaluerer vi ASI’s fire innovationscamps, som har været de centrale elementer i ASI’s udviklingsproces. Disse evalueringer udarbejdes ved hjælp af både spørgeskemaer og observationsstudier.

Vi har udarbejdet en samlet procesevaluering, hvor vi fremlagde en række anbefalinger til det fremadrettede ASI baseret på en samlet evaluering af styrker og svagheder ved hver enkelt camp, status for Akademiets medlemssammensætning og pointer fra medlemmernes syn på den samlede udviklingsproces og forventninger til det fremtidige ASI.

Alle ved noget om humor. Alle har oplevelser med og holdninger til humor. Især til andres. Det skorter heller ikke på forklaringer, modeller og teorier hos humorforskere før og nu. Denne bog lægger et klart snit ved at præsentere og underbygge en hypotese om at vores danske og andre folks nationale humor er formet gennem en given humorsocialisering i et samspil mellem det sprog, vi taler, og det samfund, vi vokser op i. Det er derfor, vi selv synes, vi er sjove, og at andre ikke nødvendigvis mener det samme.

Lita Lundquist, professor emeritus ved CBS, har forsket og undervist i næsten alle sprogvidenskabens discipliner og publiceret artikler og bøger inden for bl.a. tekstlingvistik, pragmatik, erhvervssprog, fremmedsprogsdidaktik og oversættelsesteori og -praksis.

Lita Lundquist er tilknyttet CBS Center for Civilsamfundsstudier, hvor hun har anlagt et stadigt skarpere fokus på, hvordan sprog former tale, tekst og tanke og i et videre perspektiv påvirker vores måde at leve sammen på.

Hvad lægger politikerne til grund, når de træffer beslutninger? Er det værdibaserede holdninger og ideologi eller faktabaseret viden? Er det følelser eller fornuft?

Med udgangspunkt i de seneste års udvikling i dansk mediepolitik argumenterer Christian S. Nissen for, at politik ikke længere kan forstås og begrundes alene med den rene fornuft og rationelle argumenter, men først og fremmest må bygge på værdier, holdninger og ideologi.

Bogen følger det taktiske spil op til medieaftalen i juni 2018 og frem til og med S-regerings forkastelse af aftalen. Indflettet i dette forløb belyser bogen det danske mediemarked under de globale mediekoncerners stigende dominans og striden om DR’s størrelse og rolle.

Christian Nissen er forhenværende generaldirektør i DR og p.t. tilknyttet CBS Center for Civilsamfundstudier som visiting scholar.

’Socialøkonomi’ er kommet ind i dansk sprogbrug i nyere tid samtidig med at de nye fænomener ’socialt entreprenørskab, ’social innovation’ og ’socialøkonomisk virksomhed’ vandt indpas i politikken omkring arbejdsintegration og nye måder at involvere frivillige organisationer i social service. Inden for de seneste ca. 5 år har en ganske stor andel af danske kommuner således udviklet strategier for socialpolitiske initiativer og virksomheder under overskriften ’Socialøkonomi’. Det fremstår som et nyt begreb, der samler aktiviteter både i offentligt regi, erhvervslivet og blandt frivillige organisationer tilhørende den tredje sektor.

Denne apport analyserer, hvordan begrebet socialøkonomi er kommet på EU's dagsorden i midt 1980’erne. Det fremgår, at EU's forskellige instanser spiller forskellige roller. Både Parlament, Ministerråd, Kommission og de Økonomiske og Sociale Udvalg har haft en finger med i spillet. På den baggrund har EU-tiltag påvirket den måde, hvor på begrebet socialøkonomi har vundet indpas i nutidens arbejdsintegrerende politikker i de europæiske lande, inklusive Danmark.

Center for Civilsamfundsstudier har i perioden 2016-19 gennemført følgeforskning i relation til udviklingen af et tværsektorielt Akademi for Social Innovation. Udviklingsprojektet er gennemført med Frivilligrådet som drivende kraft, og procesevalueringen er finansieret af Tuborgfondet. 

Af den sammenfattende rapport fremgår, at der igennem den usædvanligt grundige og systematiske udviklingsproces er skabt stor interesse for initiativet både blandt deltagere fra private virksomheder, kommuner og civile organisationer. Men det er langt fra sikkert, at initiativet på længere sigt kan hvile i sig selv uden fondsfinansiering.

På den baggrund anbefaler rapporten, at den nystartede forening bag Akademiet gør en målrettet indsats for at inddrage flere hybride aktører, f.eks. socialøkonomiske virksomheder og erhvervsdrivende fonde. Desuden anbefales det at afbalancere medlemskredsen, så fordelingen mellem private, offentlige og civile medlemmer bliver nogenlunde ligelig. 

af Gitte Meyer & Anker Brink Lund

Denne lille bog beskæftiger sig med store ord om civile samfund. Det sker på encyklopædisk vis ved at præsentere korte tekster med en mangfoldighed af perspektiver. Hvert opslag dykker ned i et nøgleord og dertil knyttede fænomener, ser efter ordets oprindelse, går rundt om det og søger at afgrænse et tolkningsrum, der kan provokere læseren til eftertanke.

Forfatterne har valgt en åben og nysgerrig skrivestil, der ikke argumentere for et bestemt synspunkt, men forudsætter at læseren selv kan danne sin mening. A-Å om civile samfund diskuterer således ikke kun kerneværdier, der normalt opfattes som positive, f.eks. Civilcourage, Fællesskabelse, Høflighed og Organisering, men også ”u-civile” samfundsforhold som Bureaukrati, Jantelov, Terror og andre X-faktorer.

I perioden 2013-18 har CBS Center for Civilsamfundsstudier været dansk partner i projektet ITSSOIN (Impact of the Third Sector as SOcial INnovation) finansieret af EUs 7. Rammeprogram. Nu foreligger slutrapporten “Social Innovation: Comparative Perspectives” på forlaget Routledge.

Rapporten består af 12 kapitler, hvoraf CBS-forskere har bidraget til de tre, der omhandler social innovation inden for miljøområdet, sundhedsområdet og forbrugerbeskyttelse.

De øvrige ITSSOIN-partnere er:  University of Heidelberg (koordinator), Bocconi University, Essec Business School, The Netherlands Institute for Social Research, London School of Economics and Politics, Masaryk University Brno, Stockholm School of Economics, University of A Coruña, University of Oviedo, and VU University Amsterdam.

Socialøkonomisk virksomhed

Civile stemmer

Lykkens Kontrollanter

Dansk Fondshistorie

af Henrik Mahncke

De almennyttige fonde har gennem de seneste 15 år finansieret en lang række store bygge- og anlægsprojekter for de danske museer. Fondenes position er i denne periode blevet styrket ved en markant øget uddelingskapacitet og nye uddelingsmetoder i kombination med færre offentlige midler til disse byggerier. Det har skabt en ny dynamik på museumsområdet og flyttet rundt på rollefordelingen mellem staten, kommunerne, museerne og fondene. Denne ph.d.-afhandling afdækker disse markante udviklingstræk ved at undersøge de store gaver, som fænomen i et senmoderne samfund.

af Kasper Lindskow

Nyhedsmedier i den industrialiserede verden oplever en grundlæggende udfordring for deres forretningsmodeller på grund af de ændrede forbrugsmetoder, konkurrence og produktion af deres tilbud, der er forbundet med fremkomsten af netværksinformationssamfundet. Denne ph.d.-afhandling beskriver at, erosionen af de traditionelle forretningsmodeller udgør en eksistentiel trussel mod nyhedsmedierne og har givet anledning til en fortsat kamp blandt nyhedsmedier for at designe digitale forretningsmodeller, som vil være bæredygtige i fremtiden.

Mangfoldighed i Dansk Dagspresse - et publicistisk serviceeftersyn

Civilsamfundets ABC