Interpreting Bonds and Boundaries of Obligation (Ph.d.-afhandling)

Anders Sevelsted (2017); Interpreting Bonds and Boundaries of Obligation : A Genealogy of the Emergence and Development of Protestant Voluntary Social Work in Denmark as Shown Through the Cases of the Copenhagen Home Mission and the Blue Cross (1850 – 1950). Frederiksberg : Copenhagen Business School [Phd] 2017, 271 s. (PhD Series, Nr. 37.2017). Ph.d.-afhandling

Abstrakts:

Afhandlingenundersøgergenealogiskprotestantiskeideersbetydningiopkomstenogudviklingenaf frivilligt socialt social arbejde Denmark ca. 1850 til 1950 gennem studier af dette arbejdesopståen i Indre Mission København i sidste del af det 19. århundrede samt udviklingen af et afmange de initiativer, der opstod her, den kristne afholdsorganisation Blå Kors, gennem førstehalvdelafdet20.århundrede.Identeoretiskempiriskerammeom forskningsartiklernevisesdet,hvordandenneudviklingvarendelafenbrederekristeligsocialbevægelse,derbaseredesigpåenbestemt type ikkekonfrontatorisk kollektiv handlen, hvorigennem sociale bånd og grænser forforpligtelse blev genfortolket i perioden. Det vises gennem et begrebshistorisk kapitel, hvordanbegreber om frivillighed fra deres opståen sidst i det 19. århundrede udgjorde normativemodbegreber til det statslige fattigvæsen; begreber som blev kæmpetomblandtaktører,derforsøgteatdefineredesocialebånd,derburdeliggetilgrundforfrivilligepraksisser.

Dernæstvisesdet gennem en analyse af de skiftende statslige og frivillige moralske økonomier oggavegivningspraksisser gennem det 19. århundrede, hvordan grupper omkring Indre MissionKøbenhavn udvidede deetableredegrænser for forpligtelse, idet deetablerede nye relationer tilgrupper, der hidtil var blevetanset for’ikkeværdige’, såsomalkoholikere og prostituerede.

I detsidste af de indledende kapitler udvikles en ’værdisættende’ genealogiskmetode, som guider ogforbinder de tre artikler. Der argumenteres for, at kristendommens universalistiske etos gør densærligt egnet til at udvide eller ændre grænser for forpligtelse, men at disse principper altidkonkretiseresi specifikke handlingssituationergennemkulturelle fortolkningsskemaer,ligesom de altid potentielt er i konflikt med konkurrerende sociale ordner såsom videnskab og politiskeideologier.

Endeligvisesdet,atdenværdisættendegenealogiskemetodeindebærerenengageretindstilling til rekonstruktionenafkreativeøjeblikkeogproblemsituationerihistorien,hvorforskerensegenværdimæssigeorienteringdannerudgangspunktforanalysenafkollektiveaktørerskreativefortolkningerafenidebaserettraditionogdemulighedsstrukturer,somdissefortolkningerskaberforfremtidigegenerationer.

Kapitlerne i den teoretiskempiriske ramme tjener til at sætte scenen for de tre artikler, dertilsammen udgør en genealogi over opkomsten og udviklingen af protestantisk frivilligt socialt arbejde i Danmark i specifikke kreative øjeblikke og problemsituationer, hvor sociale bånd oggrænserforforpligtelsegenfortolkedes.Idenførsteartikelvisesdet,hvordanprotestantiskfrivilligtsocialtarbejde førstopstodiKøbenhavniandenhaldvelafdet19.århundredei forbindelsemedIndre MissionKøbenhavngennemfleregenfortolkningerafdenlutherskevækkelsestraditionsdoktriner,fællesskabsidealer,ogopskrifterpåsocialhandlen.Deridentificerestrevækkelsesbølger,somhvergenfortolkedevokabularietfor’synd’ogdermedskabtehverderes’kollektivesoteriologi’eller frelseslæremed specifikke konsekvenser for de sociale bånd og grænseretableret i frivilligtsocialtarbejde.

Denandenogtredjeartikelanalyserervha.hidtiluudforsketarkivmaterialeetafdeinitiativer,deropstod ud af den tredje ’bølge’: Afholdsorganisation Det Blå Kors (1895). Anden artikel viser,hvordan Det Blå Kors tilpassede det internationale Blå Kors og dets helliggørelsesteologi og nyeformerforsocialtengagementtilendansklutherskkontekstiførstehalvdelafdet20.århundrede.
Det Blå Kors lykkedes med dette forehavende gennem flere ’oversættelser’ af kulturellefortolkningsskemaer,egneressourcerogafIndreMissionsogstatensinteresser.Den tredje artikel viser, hvordan Det Blå Kors forholdt sig til de i første halvdel af det 20.århundredevedtagneracehygiejniske’illiberale’politikker,somberøvedealkoholikerederescivileog politiske rettigheder og gjorde muligt at tvangsindlægge alkoholikere i Det Blå Kors’redningshjem. Det vises, hvordan Det Blå Kors aktivt lobbyede for den ’illiberale’tvangsindlæggelsespolitik, ligesom de løbende publicerede artikler i deres medlemsblad, derfremførte arvelig degeneration som årsag til alkoholisme.

Det vises yderligere, hvordandegenerationsteorierne var i overensstemmelse med bibelske sætninger og de protestantiskefællesskabsidealer, ligesom de også var i overensstemmelse med de i øvrigt anderledesfællesskabsidealer hos det regerende Socialdemokrati, som gennemførte denracehygiejniskelovgivning.Resultatetafdisseoverensstemmelservarenoverlappendekonsensus,somstraktesigover civilsamfund og stat mellem aktører, som var forpligtede på modsatrettede, menkomplementærefællesskabsidealer.

Afhandlingenkonkluderer,at denkristeligsociale bevægelsebåde udviklede nyevokabularier formotivertilsocialtengagementogbrødmeddet19.århundredesgrænserforforpligtelse,menogsådensamtidigbanedevejenforpaternalistiskeogrettighedsindskrænkendetiltagisocialpolitikken.Endeliggøresderrefleksioneroverimplikationerneafafhandlingenskonklusionerforforskningogpraksisift.kollektivhandlen,velfærdogdensocialefrivillighedsrolleisamfundet.

Link til Ph.d her.