Civilsamfundet
CBS Center for Civilsamfundsstudier

Nyheder fra CBS Center for Civilsamfundsstudier

Nyheder

Anmeldelse fra Dagbladet Information

Den aktive og frivilligt engagerede og retskafne borger står frem som bogens helt i en tid hjemsøgt af populisme, fake news, totalitære politiske tendenser og markedsideologi. Selvstændig tænkning, tillid og fællesskab besynges som det civile samfunds hjerteblod, og der knyttes an til den »diskuterende oplysningstradition« .
— Steen Nepper Larsen, Information

Bog: A-Å om civile samfund. En encyklopædi.

Forfattere: Gitte Meyer og Anker Brink Lund

Forlag: Samfundslitteratur. 146 sider. 189 kr.

Anmelder: Steen Nepper Larsen

13. december 2018 Information.dk 776 ord (Abonnementsområde) Id: e702c78e

Af Steen Nepper Larsen, Information

Velskrevet lille encyklopædi om det civile samfund

Budskabet er soleklart:

»Hvor den dannende og aktivt deltagende borgerrolle går tabt - fordi den glemmes, misforstås eller på forskellig vis skamrides - er der ringe beskyttelse mod udvikling af ucivile samfundsforhold, præget af tyranniske herskere og følgagtige undersåtter hele vejen rundt.«

Således skriver journalist og samfundsforsker Gitte Meyer og professor ved CBS Center for Civilsamfundsstudier Anker Brink Lund i en velskrevet lille pamflet: A-Å om civile samfund. En encyklopædi. De 29 opslagsord - et for hvert af alfabetets bogstaver - doneres hver ca. to en halv side.

Under Å tales der om, at et mangfoldigt 'åndsliv' er det civile samfunds livgivende ilt, under S for 'det Sociale' om, at mennesker ikke alene er sociale, men også politiske dyr, og under F gives der mæle til neologismen Fællesskabelse, og de to forfattere slår fast:

»Civiliseret fællesskabelse er ikke alene baseret på frivillighed, men også på gensidighed og dertilhørende normer om aktiv deltagelse.«

I centrum står således, hvad filosofferne kalder praktisk fornuft og politisk praksis. Traditionsbeslægtet med og inspireret af blandt andre Aristoteles, Hannah Arendt og Jürgen Habermas skelnes der således skarpt mellem handling og fremstilling, mellem praksis og produktion, virksomhed og arbejde.

Med de tre modsætningers 'venstrestillede' ord: handling, praksis og virksomhed tales frivilligheden, forbundetheden og gensidigheden frem i det samfundsmæssige liv.

Det fælles politiske liv

Magtpåliggende er det for CBS-forskerne at vise, at civilsamfundet ikke er en sektor - en tredje sektor til forskel fra eller i modsætning til stat og marked - endsige et neutralt objekt.

»At være civil, at opføre sig civilt er noget, man gør. Man fører en åben diskussion om offentlige anliggender.«

Bogen revitaliserer to ord med en lang og rig virkningshistorie. Civis er det latinske ord for (med)borger, og polis er det græske ord for bystat.

En borger er ikke en hersker eller en undersåt, men en ligestillet deltager i det fælles politiske liv.

Den kondenserede pamflet kommer dermed til at emme af etiske fordringer og forhåbninger, og under U finder man da også ordet 'utopi', der betyder hhv. 'intet sted' og 'godt sted'.

Stående over for Putins usårlige(?) autokrati, Trumps eklatante utilregnelighed, Googles nysgerrige algoritmer og Amazons svimlende omsætning kan visionerne om, at en civil selvorganisering kan klare ærterne, i genuin forstand kaldes utopiske. To andre ord byder sig også til: hjem- og værgeløs.

Den aktive og frivilligt engagerede og retskafne borger står frem som bogens helt i en tid hjemsøgt af populisme, fake news, totalitære politiske tendenser og markedsideologi. Selvstændig tænkning, tillid og fællesskab besynges som det civile samfunds hjerteblod, og der knyttes an til den »diskuterende oplysningstradition« .

Under H for 'høflighed' står de positive ord formeligt i kø, og i unisont kor med den tysk-jødiske sociolog Norbert Elias' banebrydende historiske studier af de vesteuropæiske civiliseringsprocesser fra omkring år 800 til omkring 1900 proklamereres det, at samtiden går i spåner, hvis ikke vi lærer »at udvise civiliseret høflighed, i form af imødekommenhed og hensynsfuldhed - og en vis evne til at udvise selvkontrol «

Da hadets showmaster stod klar

Men kan det også blive for meget med alt det højtbesungne civile og aktive samfundsliv? Et sprængfarligt opslag under W giver læseren indblik i Weimar-spøgelset.

Meyer og Brink Lund kalder Weimarrepublikken i Tyskland (1918-1933) for et skræmmeeksempel på, hvordan samtidigheden af et meget omfattende og vidtspredt foreningsliv og en tømning af det politiske liv dannede prologen til nazisternes magtovertagelse og en forfærdende verdenskrig.

For hundrede år siden flygtede mange tyskere ind i rabiate grupper og ekkorum. Nationens sammenhængskraft gik fløjten, og i det magtmæssige tomrum efter Første Verdenskrig, gik den politiske kultur af ikkeradikal art i opløsning.

Og så stod hadets showmaster, Adolf Hitler, klar med sit populistiske alternativ, og det nationalsocialistiske parti formåede at udnytte demokratiets spilleregler til at afskaffe det.

I 2018 er de populistiske og fundamentalistiske strømninger jo heller ikke just »båret frem af civil passivitet«, så jeg må indrømme, at det rislede koldt ned ad ryggen på mig, da jeg nåede til W-ordet.

Stærkere i kødet og i troen på det bedre blev jeg heller ikke ved at erfare, at modgiften er, at den multikulturelle uenighed må civiliseres i det offentlige rum, og at de rabiate råbehoveder må lære at indgå kompromisser. For som forfatterne skriver, er det »lettere sagt end gjort« .

Savnede jeg noget i bogen?

Ja, et par højlydte analytiske bud på, hvordan staten og kapitalen, demokratiet og markedet forandrer sig radikalt i historiens gang.

For selv om det er uomgængeligt vigtigt at advokere for og nærstudere civile samfund i et dynamisk perspektiv, går det ikke an at lade den makroskopiske magtscenografi fremstå i form af et lidt for stabilt bagtæppe.