Civilsamfundet og associativt demokrati
Delprojektet tematiserer forholdet mellem demokrati og civilsamfund, teoretisk såvel som empirisk, og med fokus på en dansk historisk kontekst. Formålet med projektets teoretiske og historiske undersøgelser er at skabe grundlaget for en diskussion af muligheden for en revitalisering af civilsamfundets demokratiske potentiale i Danmark.
Således følger delprojektet en 3-delt struktur:
Forholdet mellem demokrati og civilsamfund underkastes en teoretisk analyse i lyset af den civilsamfundsorienterede filosofiske og sociologiske tradition der knytter sig til den moderne stat i europæisk og nordamerikansk sammenhæng: G. W. F. Hegel, Otto von Gierke, Alexis de Tocqueville, Léon Duguit, Émile Durkheim, Neville Figgis, G. D. H. Cole, Harold Laski. Flere af disse teoretikere bestemmer eksplicit forholdet mellem ‘demokrati’ og ‘civilsamfund’ som et komplementært forhold: Skal demokratiet fungere frugtbart og undgå at blive undermineret af statslig despotisme eller populisme, behøves et organiseret, aktivt civilsamfund; omvendt er det afgørende at civilsamfundets organisationer understøttes af staten. Men også ikke-demokratisk orienterede filosoffer såsom Hegel og von Gierke betoner civilsamfundets vitale rolle: Det udgør ikke blot samfundets, men også statens livsnerve. På grundlag af en kritisk læsning af denne tradition tilsigtes det at formulere en teoretisk position, der dels hævder og begrunder forholdet mellem civilsamfundet og den demokratiske stat som et komplementært forhold, dels begrebsbestemmer en række spændinger i dette forhold, herunder mulige destruktive aspekter.
Forholdet mellem demokrati og civilsamfund underkastes en historisk analyse. Fokus er Danmark i perioden 1820 til i dag. I begyndelsen af denne periode opstod en mængde nye politiske og religiøse foreninger såvel som foreninger, hvis formål det var at hjælpe bønder, arbejdere og fattige til at skabe en uafhængig tilværelse og forsikre sig i relation til sygdom og ulykke. Fra midten af 1800-tallet kom uddannelsesmæssigt og kulturelt orienterede foreninger til at spille en dominerende rolle. En kompleks struktur af diverse, men gensidigt komplementerende (og konkurrerende), foreninger blev skabt i løbet af det 19. århundrede - en struktur som blev bærende for grundlæggende strukturelle forandringer af det danske samfund i det 19. såvel som 20. århundrede, herunder for demokratisering og indførelsen af grundlovssikrede frihedsrettigheder, industrialisering, udviklingen af klasser, nationalisme, velfærdsstatsinstitutioner og decentralisering. Idet der tages udgangspunkt i denne komplementære foreningsstruktur, opstået i et fortløbende samspil mellem staten og civilsamfundet, foretages en række mere specifikke analytiske nedslag med henblik på at blotlægge den multifacetterede karakter af forholdet mellem demokrati og civilsamfund i dansk historisk sammenhæng. Dels har civilsamfundet haft indflydelse på indførelsen af politiske rettigheder og frihedsrettigheder, udviklingen af dansk parlamentarisme og en decentral forvaltningskultur; dels kan civilsamfundet siges selv at være demokratisk organiseret, både med hensyn til foreningernes interne principper for medlemsadgang og -indflydelse og med hensyn til forholdet imellem foreningerne. Analyserne er båret af spørgsmålet om hvilken særlig slags demokrati et foreningsbaseret demokrati som det danske har givet anledning til. I særlig grad fokuseres på de ideologiske strukturer som er blevet udviklet af henholdsvis staten og diverse foreninger og som har tjent som (frugtbart eller problematisk) fundament for samspillet imellem dem.
Forholdet mellem demokrati og civilsamfund diskuteres med henblik på en samtidig dansk kontekst. Den komplementære foreningsstruktur som blev skabt i løbet af det 19. århundrede præger stadig det danske civilsamfund, men de historiske betingelser har ændret sig. På baggrund af de teoretiske og historiske analyser overvejes det hvilke demokratisk relevante roller det danske civilsamfund måtte have tilbage og hvilke der måtte være gået tabt, samt hvilke nye roller der måtte være under udvikling. Udgør de eksisterende (gamle og nye) roller en frugtbar grobund for det danske demokrati idag, eller kunne man forestille sig muligheden af grundlæggende samfundsreformer der kunne potensere og udvikle civilsamfundets betydning for det danske demokrati i lyset af de kriser der truer med at underminere det? Her tænkes ikke mindst på en økonomisk-global udvikling der giver anledning til ‘nødvendigheds-politik’ og således demokratisk afmagt; en velfærdsstatsudvikling der i stigende grad producerer skel mellem inkluderede og ekskluderede og som i vidt omfang klientgør begge; en social udvikling præget af stigende ideologisk fragmentering og som bærer vidnesbyrd om et endeligt kollaps for den tidligere sammenhæng mellem befolkningsgrupper, organisationer og politiske partier. Mere specifikt analyseres og diskuteres Paul Hirst’s og Joshua Cohen/Joel Rogers‘ teorier i relation til ‘det associative demokrati’ - et demokrati baseret på en gennemgribende demokratisering af samfundet i kraft af øget indflydelse til et komplekst net af organisationer på nationalt, regionalt og lokalt niveau, ikke blot med hensyn til politikudvikling, information, rådgivning og lovimplementering, men også med hensyn til fastsættelse af standarder for virksomheder, befordring af uddannelse, forskning, innovation, vidensdeling og institutionel infrastruktur i den private sektor samt varetagelse af velfærdsopgaver.
Delprojektet varetages af Lars Bo Kaspersen og Christiane Mossin