Civilsamfundet og filantropi

Civilsamfundet og dets filantropiske og frivillige organisationer oplever i øjeblikket offentlig og politisk opmærksomhed, samt krav om at skulle sikre samfundets "fælles gode" gennem social samhørighed og som leverandører af velfærdsydelser. Dette har rejst spørgsmålet relevant for både praktikere og forskere, om hvorvidt civilsamfundet og dets organisationer kan bevare deres særlige institutionelle logik, hvis de “rodes” sammen med eksterne logikker (stat og marked). Disse overvejelser stammer fra en teoretisk sektor model som afgrænser stat, marked og civilsamfund, hvilket har dannet grundlag for størstedelen af ​​forskning om civilsamfundet. Når man anskuer mangfoldigheden af liv og handlinger, bliver det klart at vi ikke automatisk kan opdele disse i sektorer eller eller separate logikker. De involverede aktørers handlinger overskrider, udfordrer og binder forskellige logikker sammen i forskellige konstellationer. Sektorerne som rene empiriske strukturer eksisterer udelukkende i vores teoretiske forståelsesrammer; de er allerede”rodet sammen” og forurenede.

Denne fremgangsmåde udgør udgangspunktet for projektet. Ambitionen med projektet er at vurdere fra et historisk perspektiv, hvorvidt filantropi har spillet en væsentlig rolle i at "forurene" og “renser” kategoriseringer, relationer og værdier. Endvidere er det ambitionen at undersøge konsekvenserne for både nutidige og fremtidige muligheder for hvem der inkluderes og ekskluderes som bidragsydere og modtagere af det fælles gode. Projektet introducerer den heuristiske fordel ved at bruge filantropi både som empirisk genstandsfelt og som indgang til at studere hvordan filantropiens begreber og praksis "renser" og "forurener" kategoriseringer og relationer, samt hvilke grupper og værdier som er inkluderet i definitionen af ​​det fælles gode.

Dette vil blive undersøgt gennem etnografiske case analyser af danske virksomheders fonde, i perioden fra vedtagelsen af den danske grundlov frem til i dag. Projektet viser hvordan filantropiske begreber, praksis og operationelle former gennem historien har spillet en væsentlig rolle i at definere det fælles gode og dets fremtidige muligheder. Gennem en analytisk tilgang baseret på mikro-historie, konceptuel historie og oversættelsessociologi fremkommer det at civilsamfundets institutionelle logik altid har været “rodet” med andre logikker, og at dette skaber nutidige definitioner af det fælles gode.

Projektet varetages af Liv Egholm