Mærsk-uddeling skaber debat om fondes rolle i velfærdssamfundet
Den A.P. Møllerske Støttefond har netop uddelt 155 millioner kroner til at få flere socialt udsatte til at deltage på arbejdsmarkedet fordelt på tretten projekter – en opgave, som traditionelt ligger hos den offentlige sektor. Dette har skabt debat på altinget.dk om hvorvidt det er problematisk at fonde i stigende grad har indflydelse på det, der plejede at være kernevelfærdsopgaver i det offentlige. En del de A.P. Møllerske bevillinger er betinget af, at der også bliver ydet bidrag til projekterne gennem offentlige midler. Er fondsmidler til sociale opgaver blot en tiltrængt økonomisk indsprøjtning eller er det et potentielt demokratisk problem? Meningerne om at fonde påvirker hvordan de offentlige budgetter udformes er delte. Professor Thomas P. Boje og Center for Civilsamfundsstudiers Anker Brink Lund giver hvert sit syn på sagen i Altingets artikel, som kan læses her.