Nyheder fra CBS Center for Civilsamfundsstudier

Nyheder

De civile samfund og deres skyggesider

OPINION: Begrebet civilsamfund har en særlig positiv ladning og symboliserer varme, nærhed og venlighed. Men ved ukritisk kun at tillægge civilsamfundet positive værdier risikerer vi at overse nogle vigtige pointer om de skyggesider, det også rummer.
— Birgitte Boesen

Med udgangspunkt i Anker Brink Lund og Gitte Meyers bog A-Å om civile samfund tager Boesen livtag med vores forestillinger om det civile.

Af Birgitte Boesen, indehaver af büroCPH

Udgivet i Altinget/Civilsamfund 2.11.2018

Prolog

Hvad nu hvis vi i stedet for at bruge det entydigt positive ord 'civilsamfund' i ental benyttede 'de civile samfund' i flertal? Måske kan denne sproglige finte være med til at sætte feltet i et mere nuanceret lys, der også åbner op for en diskussion af feltets bagside.

De civile samfund som frirum og kraftfelt

For mange er de civile samfund frirum, hvor der er plads til ildsjæle og individuelle initiativer drevet af rent lystbetonede interesser. Forestillingen bygger på idéen om, at sociale fællesskaber øger samhørigheden mellem mennesker. Her står godhed, velgørenhed og frivillighed i centrum.

Herhjemme er vi begunstiget af at have aktive og mangfoldige civile samfund, der udgør en hjørnesten i vores velfærdssamfund. Vi mødes omkring sport, natur, kultur og i alle mulige andre sociale sammenhænge godt understøttet af frivillige initiativer og foreninger. Herudover foregår der et stort, frivilligt socialt arbejde, som har til formål at modvirke social ulighed. Som oftest er disse aktiviteter udført med støtte fra kommuner og filantropiske fonde, hvilket gør disse aktiviteter praktisk og økonomisk mulige. Men erfaringen viser, at ikke alle sociale fællesskaber er frie, fordragelige og forpligtende. Civile samfund kan nemlig også være kamppladser for modstridende synspunkter og interesser.

I dette kraftfelt af sociale relationer opstår nemlig også mekanismer, der fremmer ulighed, magtbastioner og konflikter. De mest giftige udtryk herfor er overdreven egoisme, snyd, rygtespredning, vold eller undertrykkelse af andre. Mere almindelige er de situationer, hvor man opstiller modsætninger mellem ’os og dem’ og herigennem skaber skel i ellers civiliserede fællesskaber.

Civiliseret uenighed

Den store udfordring for os som mennesker i sådanne situationer er at mødes i civiliseret uenighed. Den civiliserede omgang med hinanden er ikke naturgiven, og vi har derfor alle et medansvar for, at det også i fremtiden kan lade sig gøre at mødes i civiliseret uenighed og være åbne over for andre synspunkter.

Disse overvejelser fik form under læsningen af Gitte Meyer og Anker Brink Lunds nyeste udgivelse A-Å om civile samfund, som er baseret på små opslag om 29 begreber som Autoritet, Organisering og Åndsliv. Teksterne har tidligere været bragt her i Altinget og foreligger nu i bogform. I bogen sætter en oversigtsartikel de alfabetiske opslag i perspektiv. Begge forfattere er i øvrigt tilknyttet CBS’ Center for Civilsamfundsstudier, og det var ligeledes i den kapacitet, at de udgav deres første alfabetiske opslagsværk, Civilsamfundets ABC i 2011.

Forfatterne lægger op til en diskussion af vores tilgang til de civile samfund og gennemgår i korte, alfabetiske opslag nogle af de iboende modsætninger, faldgruber og farer, som de civile samfund gennem tiderne har levet med – og som stadigvæk er aktuelle.

De civile samfunds skyggesider

Lad os tage et fænomen som bandegrupperinger. Grundlæggende tilbyder bander mange af de samme ting, som andre civilsamfundsaktører tilbyder deres medlemmer: fællesskab, socialt samvær og accept. Alligevel vil de færreste betegne bander som positive bidragsydere til samfundets sammenhængskraft; heller ikke selvom det giver mening for det enkelte bandemedlem.

Et andet eksempel på de civile samfunds skyggesider er de sociale, digitale fællesskaber, hvor man udstiller og håner andre på en måde, så det skaber grobund for had og vold samt forrykker virkelighedsopfattelsen. Også i de tilfælde er adfærden højst uciviliseret og skadelig.

Set i det lys bliver det pludselig konkret og virkelighedsnært at tænke over, hvordan vi omtaler og opfatter ’civilsamfundet’. Her kan bogen være med til at sætte det hele lidt i perspektiv. Det vil i første omgang kunne være relevant for de frivillige foreninger og sammenslutninger, der er en vigtig del af ’civilsamfundet’.

Men diskussionen bør også interessere de kommuner, statslige styrelser og filantropiske fonde, der samarbejder med civilsamfundsorganisationer. Det er positivt, at flere af disse bidragsydere er begyndt at tilskynde forskellige civilsamfundsaktører til at arbejde tættere sammen. Betydningen af sådanne samarbejder bør ikke undervurderes; heller ikke selvom et sådant samarbejde kan skabe interne diskussioner hos den enkelte civilsamfundsaktør. Helt jordnært indebærer det nemlig ofte, at man må gå tilbage til baglandet for at få godkendt et kompromis. Konkret kan der være tale om, at vedtagne strategier og kampagner må genovervejes.

Civiliserede alliancer

Indimellem hører jeg eksterne bidragsydere, eksempelvis fondene, sige, at de har udfordringer med at få frivillige organisationer og sammenslutninger til at lægge deres særstandpunkter til side til fordel for at indgå i alliancer med andre organisationer. Omvendt lyder det fra mange civilsamfundsorganisationer, at de har svært ved at forstå fondenes bevæggrunde for at fokusere deres uddelingsstrategier, som de gør. Det gør det svært at leve op til kriterierne, med mindre man er indstillet på at gå på kompromis med sin egen strategi.

Også i den situation kan det være oplysende at konsultere Meyer og Lund for at forstå de bagvedliggende mekanismer, der karakteriserer henholdsvis det civile, og hvad man kunne kalde det sociale samfund. De civile samfund rummer mange individer og ildsjæle, der arbejder intuitivt og lystbaseret. Som de beskriver det, så er det de civile samfund ikke underlagt særlige krav om at opføre sig på en bestemt måde. På det punkt adskiller de civile samfund sig fra de krav, man kender fra det offentliges bureaukratiske regler og det private erhvervslivs produktionskrav.

Desværre er der, skriver Meyer og Lund, en tendens til ”[…] at det civile ikke blot har sat skud og fået flere betydninger, men sideløbende er blevet tømt for den politiske grundbetydning af frit, fordrageligt og forpligtende samvirke mellem myndige, politisk ligestillede borgere”. Underforstået, at de civile samfund lider under et fravær af kombinationen frihed, fordragelighed og forpligtelsen til at være imødekommende over for andre; at det er afgørende, at vi husker på, at det frie og fordragelige går hånd i hånd med forpligtelsen til ikke at være slave af sine egne lyster.