A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Almennytte — er den centrale begrundelse for, at staten giver fonde og foreninger særlige privilegier af skattemæssig art. Det forventes, at deres virksomhed gør godt for mange flere end de umiddelbart involverede, at den civile indsats så at sige nytter universelt og dermed i princippet omfatter alle. Nytte kan i snæver forstand forstås rent økonomisk som mål for velstand. Den almene nytte defineres imidlertid oftest mere kvalitativt som aspekter ved Det gode Liv, der ikke kun kan varetages af stat og marked, men også af samfundet i al almindelighed. Tolkninger af det almene vel – som offentlige myndigheder eksempelvis håndhæver ved ekspropriationer af fast ejendom – kan nogle gange sættes i direkte modsætning til egoistisk egennytte. Men ofte er der mange mulige tolkninger både af det almene og af nytten.
Livskvalitet, balance og sundhed
En systematisk gennemgang af visioner og missioner formuleret af de største danske fonde viser da også stor variation med vægt på forskellige aspekter ved liv, ære og velfærd. Den fondslignende forening Realdania tager for eksempel konkret afsæt i det bebyggede miljø: “Vores filantropiske aktiviteter har fokus på livskvaliteten i husene, mellem husene, i by og på land og skal være til gavn for almenvellet.” Nordea-fonden operationaliserer sin almennyttige virksomhed som investering i “det gode liv” forstået som “at være i balance med sig selv og sin omverden – fysisk, psykisk og socialt.” Andre fonde foretrækker at sætte fokus på “det sunde liv” – hovedsageligt i form af støtte til medicinsk forskning. Og også humaniora og samfundsvidenskaberne kan have noget at byde på, når det gælder almennytte og kultivering af “det gode samfund”, men samlet set fylder disse to fagområder mindre blandt støttemodtagerne.
Stor frihed til stifterne
De forskelligartede opfattelser af almennytte giver stor frihed til stifterne af fonde og foreninger. De kan stort set uden øvrighedens indblanding definere, hvad de måtte finde støtteværdige formål. Men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt voksede den filantropiske fondsvirksomhed ud af kristendommens fromme formål (piae causae), der først efter Reformationen gradvist blev udvidet i retning af almennyttige formål i bredere forstand, og begrebet er aldrig blevet officielt og juridisk specificeret nærmere siden Arveforordningen af 1845, der gav fri testationsret, blandt andet til forskning, kunst og kultur. Et politisk nedsat udvalg fastslog i en betænkning fra 1982, at begrebet almennytte “ikke har et bestemt fast og entydigt indhold”, og at “en definition ville kunne binde rets anvendelsen i unødigt omfang.”
Rummeligheden kan give problemer
Den officielle fortolkning giver altså plads til fortolkning. Det betyder rummelighed, men kan også give problemer. De såkaldte sparekassefonde, der opstod i 1990’erne i forbindelse med omstrukturering af pengeinstitutter, har således formål af typen “Fonden kan efter bestyrelsens frie skøn yde støtte til eller på enhver måde virke til gavn for lokalområde X.” Dette har givet anledning til dispositioner under den seneste finanskrise, som i 2011 motiverede et lovforslag om ændrede regler på området. Det er dog tvivlsomt, om lovrevisionen medfører større klarhed over almennyttens grænser. Der hersker nemlig bred politisk enighed om, at det offentlige skal blande sig mindst muligt i fonds- og foreningslivet, og anskuet i et markedsperspektiv antages det, at almennytten sikres bedst ved at lade individuelle aktører konkurrere indbyrdes om at maksimere egennytte.
Sympati er drivkraften
Denne tankegang om markedskræfternes usynlige hånd blev allerede i 1700-tallet lanceret af den skotske økonom og moralfilosof Adam Smith, der samtidig betonede sympati i sociale relationer mellem mennesker som den drivkraft, der sætter grænser for egoistiske egeninteresser og derved skaber grundlag for almennyttig virksomhed. Markedslogikken, der sætter almennytten lig med summen af individernes egennytte, er dog også blevet problematiseret fra flere sider. Kritikere betoner nødvendigheden af staten som regulator af de frie markedskræfter.
Aflastning af velfærdsstaten
I dagens Danmark forventer både regering og opposition da også, at tilbud af almennyttig art fra fonde og andre aktører i civilsamfundet kan og skal aflaste velfærdsstaten, så serviceniveauet ikke udelukkende afhænger af skattetrykket. Nogle folkevalgte lægger særlig vægt på værdien af borgernes frivillige indsats som solidarisk handlen gennem foreninger og græsrodsaktiviteter. Andre lægger mere vægt på familiernes forpligtelser eller udlicitering af opgaver, borgerlige ombud og hjælp til selvhjælp. I dette spændingsfelt optræder filantropiske fonde med en forskelligartet indsats, der nogle gange mest har karakter af ansøgningsbaseret understøttelse; andre gange af selvbestaltede projekter med strategisk og samfundsforandrende sigte.