A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Lægfolk — har samme grundbetydning som uindviede og vantro. Det vil sige folk, der befinder sig uden for templet (som i profan), til forskel fra fanatikere, der hører templet til. Det ’læge’ sættes gerne i modsætning til det ’lærde’. Oprindelig var også substantivet ’en læge’ således en håndværksuddannet behandler i modsætning til en upraktisk medicus, der havde gået på universitetet. Vel at mærke tilbage i Middelalderen, hvor de færreste havde boglig viden, og hvor gejstligheden måtte udlægge teksten for menigheden.
Senere har videnskabelige eksperter i stigende grad sat sig på rollen som lærd, og L defineres som dem, der mangler viden og altså ikke er belastet af uddannelse og sagkundskab. Med baggrund i, at viden forbindes med magt, sker det, at rollen som (uvidende) L fusioneres med en rolle som almindelig borger (uden magt). Hvorefter egennyttige brugere af offentlige og private ydelser kan tilkendes opgaver som repræsentanter for almennytte og offentlig mening. I praksis opnår især journalister, advokater og folkevalgte politikere dermed status – og magt – som professionelle L.
Se også: Klient