Misundelse

Misundelse

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Misundelse — har antagelig forbindelse til en gammel betegnelse for at overdrage som arv og er derfra kommet til at dreje sig om ikke at unde en anden noget – at føle sig forfordelt og uretfærdigt forbigået. M forveksles hyppigt med Aksel Sandemoses Jantelov, som drejer sig om smålighed, snæversyn og social udelukkelse i et lille lukket fællesskab, der ikke tåler afvigelse fra de lokale normer, og hvor der derfor er ringe mulighed for, at markante personligheder kan overleve eller udvikles. Janteloven kan kun siges at ramme folk, fordi de har særligt attråværdige besiddelser, hvis man for eksempel betragter specielle karaktertræk som en sådan besiddelse.