A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Politik — har sit udspring i den græske bystat (polis) og drejer sig om, hvordan det gode liv kan tilrettelægges mellem lige og fri mænd. Oprindeligt skelnedes ikke mellem stat og samfund, men centralt stod offentligheden, bestående af myndige borgere, der hverken var slaver eller herskere, klienter eller patroner. men forventedes at bidrage til P ud fra et gensidighedsprincip. P blev betragtet som den højeste form for praksis og blev – til forskel fra det økonomiske liv i husholdningerne (oikos) – forbundet med frihed. P drejer sig fortsat om, hvordan en stat eller et samfund indrettes og styres, men vedrører nu også i meget høj grad økonomi, herunder fordelingspolitik, og forholdet mellem det politiske som statslig styring og kontrol og som fri offentlig debat og meningsbrydning kan være modsætningsfyldt.
På den baggrund betragtes P ikke længere primært som udtryk for civilisation. Mange forbinder det politiske liv med hykleri og magtspil, rettet mod varetagelse af særinteresser, sat i modsætning til principper om almennytte. Derpå bliver det problematisk, hvis der ’går politik i’ sager. Sådanne opfattelser er ikke nye. De synes traditionelt at have været særligt stærke i engelsktalende lande, hvor man allerede i 1588 har kunnet karakterisere en politiker som ”a shrewd person”, der optræder kynisk – ikke som vogter af det almene vel. En sådan opfattelse er også udbredt blandt nutidige journalister og kan medvirke til det, der på nudansk kaldes politikerlede.
Se også: Demokrati & Parlamentere