A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Ærlighed — ikke lyve og ikke snyde. Det er det konkrete betydningsindhold i begrebet om ærlighed. Men det har også en meget bredere betydning, som trænger sig på, så snart man befinder sig uden for strikt regulerede områder, hvor omgangsformer er formaliserede, og der findes regler, som man kan – og skal – rette sig efter: Sammen med en del andre ældre og agtværdige, danske ord som hæderlighed, redelighed, retskaffenhed og sædelighed indgår Æ i en klynge af begreber, der alle ender med at henvise til hinanden. De kan siges at repræsentere, hver for sig og sammen, indbegrebet af borgerdyd eller god karakter. De betegner den form for opførsel, som kendetegner et ordentligt menneske. Og de forudsætter, at man selv har en ganske sikker forestilling om, hvad dét så vil sige.
Såvel Æ som de andre ord i klyngen henviser til overholdelse af uskrevne regler for opførsel, som (i fravær af kontrol) giver grund til tillid og altså betyder, at andre kan stole på én. Ordene stiller store krav til den enkelte person og vil samtidig ikke rigtigt ud med, hvad kravene går ud på. Ja, det kan ligefrem ses som en del af budskabet, at det burde man da virkelig forstå og selv være i stand til at agere ud fra, fra sag til sag.
Eir var navnet på den oldnordiske gudinde for lægekunst, og både ære og hæder – og altså Æ og hæderlighed – har rødder hos denne gamle dame. Både ære og hæder har været ophav til et utal af vage betydninger og sammensatte ord, som blandt andet gennem tiderne har tjent som begrundelser for, at nogle var berettigede til at have privilegier og magtpositioner. Ordbog over det danske sprog gengiver for eksempel dette gamle citat: ”Lavene vare de rene, uplettede, uangribelige Borgerelementer, hvis Monopoler … fandt sin begrundelse i Haandværkets og dets Udøveres grundmurede ’Ærlighed’ ”.
Også i dag er det, ikke mindst i civilsamfundet, afgørende for institutioners og foreningers anseelse og – i sidste ende – position, om de personer, som befolker dem, fremstår som og regnes for at være ærlige. Derfor kan det virke oplagt at lade fremhævelse af egen Æ, hæderlighed og integritet indgå i for eksempel strategier for kommunikation. Det er bare ikke sikkert, det virker, og måske kan det ligefrem give bagslag: Æ betyder ikke blot, at man ikke må lyve og ikke snyde – man må heller ikke forstille sig. Men netop ved at fremhæve sin egen Æ kan man give andre mistanke om, at der er forstillelse og hykleri på færde, og at ens primære interesse gælder omsorgen for eget ry. Æ synes at skulle vises snarere end udsiges. Det kan være svært at overtale andre til at tro på udsagnene.