A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Rockefeller Foundation — (grl. 1913) genopfandt den britiske form for stiftelse (the charitable trust) og har i perioder fungeret som et stedfortrædende velfærds- og udenrigsministerium i USA. Frederick T. Gates (der ikke er i familie med Bill Gates) blev fondens strategiske filantrop med denne begrundelse: ”You must distribute it faster than it grows! If you do not, it will crush you and your children and your children´s children.” R satte sig især varige spor på sundhedsområdet, hvor først lægeuddannelsen og siden sygepleje og folkesundhed blev centrale fokusområder. Også uden for USA. R finansierede blandt andet de første forsøg med sundhedsplejersker i Danmark, og etnologen Henriette Buus konkluderer, at R i mellemkrigstiden ”etablerede et net af aktiviteter spredt rundt i forskellige sektorer og på mange niveauer i Danmark. Aktiviteter, som vi i dag kan se frugterne af.”