A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Unik — (lat. enestående) er noget så særpræget, at det er uden lige. Samtidig er det noget, som har enestående god kvalitet. Det er blevet et almindeligt kvalitetsmål, at produkter, arrangementer og projekter skal være kreative og unikke. Tendensen kan ses som udtryk for en reaktion mod standardisering og uniformering og som en ny variant af romantikkens dyrkelse af det geniale. Paradoksalt nok synes bestræbelser på at præstere det unikke imidlertid også selv at kunne blive underlagt uniformerende tendenser, hvor mange vil være unikke på den samme måde.
Se også: Profilering