A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Embede — (oldnord. håndværk + tjener) betegner en opgave og et ansvarsområde, som kan bestrides af en embedsmand m/k, typisk i offentlige myndigheders tjeneste i en mere eller mindre overordnet stilling. Ligesom i ordene herremand, bygherre og arkitekt er der en forbindelse til det feudale: En embedsmand var i udgangspunktet en kongelig lensmand eller præst, der skulle tjene staten. Immanuel Kant skelnede mellem embedsmanden, der måtte være bundet i sine udtalelser, fordi han udtalte sig på statens vegne, og den frie intellektuelle, der måtte have fuld ytringsfrihed.
En del ældre udtryk, der vedrører embedsmænd, synes at have nutidige pendanter, som imidlertid bredt drejer sig om faglighed og ekspertise. Man kunne for eksempel træde nogen i embedet, hvilket betød at gribe ind (uretmæssigt) på en andens område –i en nutidig version: at gribe ind på en andens fagområde og derved ikke udvise respekt for denne andens faglighed. Embedsvælde er et andet ord for bureaukrati. Her er tjeneren blevet til hersker.
Se også: Profession