A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Humanitær — stammer – til forskel fra humanisme – fra fransk og betegner omsorg i relation til medmenneskers velfærd. Indholdsmæssigt er ordet beslægtet med filantropi og bruges som andre fælleseuropæiske ord gerne på tværs af sprogene som betegnelse for ét og det samme, skønt forskellige sprog har forskellige bibetydninger. Et religiøst aspekt er for eksempel mere markant på engelsk end på dansk og tysk.
En humanitarian var i det britiske i starten af 1800-tallet en person, som lagde vægt på Kristusskikkelsens menneskelighed. Som synonym for filantrop kendes det på engelsk fra midten af 1800-tallet –victorianismen – og blev da brugt som smædeord for folk, der lod sig besætte af det humanitære, så det slog over i en med fascination blandet omsorgsfanatisme. Fra 1863 blev H det bærende princip for Røde Kors, stiftet på initiativ af den svejtsiske bank- og forretningsmand Henri Dunant. I hans udlægning, som fik vældig gennemslagskraft, drejer det humanitære sig om betingelsesløs hjælp – neutral, uafhængig, upartisk, upersonlig – til nødstedte medmennesker, ene og alene fordi de er mennesker.
Et kritisk perspektiv på det humanitære, og på dertil knyttet bureaukrati og hykleri, blev i 2010 på ny kastet ind i europæiske debatter af Linda Polman med afsæt i erfaringer som journalist ved katastrofer og international katastrofehjælp. Hjælpeorganisationer påvirker på en lang række måder og har et betydeligt antal ansatte, herunder mange professionelle, som lever af at hjælpe. De udvælger i vidt omfang – og særdeles målrettet – de informationer, som danner grundlag for verdensopinionen fra krise til krise, som profilerer deres organisationer, og som igen styrer, hvilken og hvor megen hjælp der ydes via hvilke af konkurrerende organisationer.
Se også: Gavegivning