A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Kommune — (lat. fællesskab) er et kollektiv. Ordet kan, ligesom det græske demos (som i demokrati), både henvise til et sted og til dette steds indbyggere (borgere). Desuden kan det henvise til stedets myndighed. Danske K har fået mange flere opgaver i tidens løb. For tiden er de væsentligste børnepasning, folkeskole, ældrepleje, sundhed, socialforsorg, folkeregister, arbejdsmarked, miljø og teknik, redningsberedskab, museer, biblioteker og nogle steder også forsyning af el, vand og varme. Finansieringen af K er baseret på den kommunale skat suppleret med såkaldte bloktilskud fra staten samt brugerbetaling.
K kan i udgangspunktet betragtes som en særdeles væsentlig del af civilsamfundet, hvor legitimitet beror på aktiv deltagelse, herunder skattebetaling og stemmeafgivning og lokal politik i form af borgerlige ombud. Mange tror, at det kommunale selvstyre er grundlovssikret, men det er ikke tilfældet i Danmark. I praksis har K udviklet sig til decentraliseret statsforvaltning, hvor Folketinget og centraladministrationen definerer rammerne for myndighedsudøvelse og servicevirksomhed på et lokalt afgrænset marked, hvor borgerne agerer som egennyttige brugere – ikke som borgere med medansvar for det almennyttige.