A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Privat — (lat. adskilt fra resten) deler rødder med ordet privilegium og betegner i udgangspunktet noget, som ikke er underlagt herskab, herunder – med nutidig sprogbrug – statslig styring og kontrol. I totalitære samfund findes det private således ikke.
P kan også sættes i modsætning til det offentlige eller forbindes med særinteresser i modsætning til det fælles og almennyttige. Og man kan bruge betegnelsen P-person til at præcisere, at nogen i forbindelse med en eller anden virksomhed ikke repræsenterer en bestemt gruppe, såsom en profession eller en forening, eller virker som embedsmand på vegne af en myndighed. Man kan sælge til private til forskel fra at sælge til for eksempel firmaer. Og (små) familieejede virksomheder kan betegnes som private til forskel fra (store) børsnoterede selskaber, skønt også sidstnævnte er baseret på privat ejendomsret, nemlig til aktier.
Før ’at privatisere’ kom til at betegne markedsgørelse af offentlig virksomhed, kunne det betyde, at man beskæftigede sig med noget som amatør, som det stadig kendes på engelsk i udtryk som private soldier, der betegner en menig soldat placeret i bunden af et officielt hierarki. Mere alment kan aktører i civilsamfundet som P-personer beskæftige sig med offentlige anliggender, for eksempel gennem frivillige foreninger og private fonde, uden at være totalt underlagt statens eller markedets logik.
Se også: Profession