A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Saglighed — er beslægtet med verbet ’at søge’, men også med gamle ord for strid og tvist. Man kan indbringe en sag for en domstol, der forventes at forholde sig sagligt til den. Man kan henvise til en sag, som er aktuel, og som er genstand for debat eller måske burde være det. Desuden kan en sag have karakter af en plan. Man kan også have en sag og er i så fald hyppigt så forhippet på noget, at det bliver en mission. I alle tilfældene drejer sagen sig om substans, om indhold. Sagen er det, der klages over eller diskuteres eller planlægges, eller som driver en entusiast. I sidstnævnte tilfælde kan det ske, at sagligheden får vanskelige kår, for selvom saglige, indholdsmæssige drøftelser udmærket kan forenes med ildhu, så kan ildhu i ubegrænsede mængder spærre for sagligheden: Saglig interesse for noget er nøgtern interesse for, hvordan det i virkeligheden forholder sig med en sag, og det indebærer også åbenhed over for kritisk undersøgelse af den. Som sagkyndig har man en særlig indsigt, som regel af faglig art, i en sag eller et sagsområde, og det forventes at være forbundet med saglighed.
Se også: Ekspert & Smagsdommer