A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Smagsdommer — har ikke altid været et skældsord. Tidligere betegnede det kunstkritikere, der ikke nødvendigvis sagligt, men som regel professionelt vurderede ting, der ikke kunne reduceres til indiskutable effektivitetsmål. I bredere forstand er en smagsdommer en kender, der på grundlag af faglig viden og personlige erfaringer og indsigt er (eller mener/menes at være) i stand til at vurdere kvalitet, der typisk omfatter etiske og/eller æstetiske aspekter. Smagsdommere gør altså krav på at have dømmekraft på det område, hvor de er kendere, og hvor egentlig bevisførelse ikke er mulig. I dette ligger ikke en påstand om at være hævet over det normative, men om at repræsentere en form for ekspertise – og som regel også professionalisme – der ikke eller ikke alene er knyttet til teknisk rationalitet.
Gennem bidrag til offentlig debat påvirker smagsdommere meningsdannelse om almene spørgsmål og har indflydelse på andres valg. De udøver dermed magt, men på et andet grundlag end professionelle bureaukrater. Sidstnævnte hører hjemme i det statslige eller officielle system, og deres legitimitet er baseret på regler og formaliseret kontrol. Smagsdommeres legitimitet er – som det gælder generelt i civilsamfundet – afhængig af tillid: Om der lyttes til dem afhænger af en almen oplevelse af, at de varetager deres funktion som en form for borgerligt ombud – som personer, men ikke som privatpersoner; sagligt og uden at forfølge særinteresser eller lade sig styre af personlige idiosynkrasier.
Samfund, der er prægede af generel mistro og/eller af stærkt hierarkiske strukturer, kan både have svært ved at rumme smagsdommere og ved at give dem det fornødne modspil. Det kan opfattes som opblæst og eksklusivt at ville gøre sig til dommer om emner, der befinder sig hinsides bevisførelse og dermed hinsides rationel diskussion. Den amerikanske dyrkelse af teknisk-videnskabelig ekspertise og dertil knyttede idealer om upersonlig, kvantitativ videnskab er blevet beskrevet som et resultat af modvilje mod smagsdommer-ekspertise, opfattet som udemokratisk og elitær og forbundet med lukkethed, fravær af kontrolmuligheder og risiko for magtmisbrug og nepotisme. Ført ud i sin fulde konsekvens bliver maskinfremstillede kalkuler inden for denne forståelsesramme det mest demokratiske vidensideal.
I det danske samfund har ordet ’smag’ – og da ikke mindst ’den gode smag’ – været spottet, siden det blev taget i brug i det tidlige 1800-tal som betegnelse for evne til kritisk, kvalitetsmæssig vurdering. Samtidig har smagsdommeri haft væsentlig betydning for det offentlige liv. Betegnelsen fik imidlertid officielt status som nedsættende betegnelse for mere eller mindre selvbestaltede eksperter, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale i 2002 brugte det i forbindelse med, at han annoncerede en oprydning i mængden af statslige nævn og udvalg.
Aktiv bekæmpelse af ekspertise som smagsdommeri kan, fordi det i praksis ikke er muligt at komme personlige vurderinger til livs, føre til, at kraftfulde smagsdomme fremsættes som om, de netop er højt hævet over personlige vurderinger.
Se også: Legitimitet & Populisme