A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Skat — har etymologisk uklar oprindelse, men stammer muligvis fra en oldnordisk betegnelse for kvæg. Forskellige europæiske sprogs ord for skat har forskellige oprindelser. Det tyske Steuer stammer fra et verbum, der drejer sig om at (under)støtte. Det engelske tax har rod i det latinske taxare: vurdere, bedømme. Tilsammen fortæller disse ord meget om fænomenet: På grundlag af en vurdering afgiver den enkelte værdier, der skal tjene til at understøtte noget eller nogen – som tidligere meget vel kunne være en herremand. Uden for de gamle betegnelser er det forhold, at værdierne skal gå til almennyttige, fælles formål. Ved skattetænkning gøres der brug af de systemer, der bruges ved vurderingerne, med det formål at afgive færrest mulige værdier. Skattetænkning er meget udbredt i et land som Danmark, hvor skattetrykket er forholdsvis højt.
På grund af det høje skattetryk opfatter de fleste det som rimeligt, at fonde og foreninger opnår skattefordele for deres almennyttige virke. Men sådanne privilegier kræver ansvarlighed, legitimitet og åbenhed, som langt fra altid er en selvfølge – selvom mange af civilsamfundets organisationer har netop disse værdier som status-markører i deres mission-statements.
Det er et åbent spørgsmål, om skattefritagelse af almennyttig fondsvirksomhed i praksis sikrer det danske samfund, at flere midler kanaliseres til sådanne formål, end det ville have givet, hvis der i stedet blev betalt skat. Kort spurgt: Uddeler fondsverdenen, og de enkelte fonde, større summer til almennyttige formål, end det ville have givet, hvis de var underlagt almindelige regler for beskatning? Anderledes spurgt: Da der i 1982 blev lavet en offentlig betænkning om regler for fondsvirksomhed, var et erklæret formål at stimulere fondsverdenen til større uddelinger – er det lykkedes? Vi kan ikke give klare svar, fordi fondsregisteret blev nedlagt i 1991, og der er meget forskellige grader af transparens og lederskab både i danske fonde og i foreninger.