A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Æstetik – (gr. aisthetá: hvad der kan sanses) ordet blev først anvendt af den tyske filosof Alexander Gottlieb Baumgarten i midten af 1700-tallet. Baumgarten, som i 1740 var blevet udnævnt til Professor der Weltweisheit und der schönen Wissenschaften, lagde grunden til æstetik som en søsterdisciplin til logikken og byggede dette på en forestilling om, at sanserne gav adgang til en særlig form for erkendelse og havde en egen form for dømmekraft: smagen. Hans tanker påvirkede blandt andet Immanuel Kants arbejde, og hans ide om den lykkelige æstetiker – felix aestheticus – forbindes let med forestillinger om almen humanistisk dannelse, hvor der lægges tryk på alsidig, personlig udvikling. Større vanskeligheder frembyder det at finde en forbindelse til nutidige opfattelser, som forbinder det æstetiske med form i modsætning til indhold eller funktion.
Se også: Smagsdommer