A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Tillid — er formentlig dannet fra et oldnordisk verbum, som dels betød at henvende sig, dels at have gavn af noget. Som tillidsfuld fæster man lid til nogen eller noget. Tillid kan således siges både at omfatte en anerkendelse af andre som myndige og en tro på, at de fleste medmennesker og organisationer ønsker at opføre sig ordentligt.
Det engelske begreb trust er noget anderledes funderet. Det deler rødder med det danske trøst og drejer sig om at have tiltro, stole på, søge hjælp og støtte. Trustees bestyrer ejendom eller andre anliggender på vegne af umyndige. De har et æreshverv som formyndere, for eksempel i positioner som bestyrelsesmedlemmer i fonde, der er bemyndigede til at forvalte betroede midler. Forbindelsen mellem trust og tillid er begreberne fortrøstning og troværdighed.
Al virksomhed på markedet og i civilsamfundet beror på tillid, fordi der her er færre formaliserede regler og rettigheder end i stat og kommuner. Hvor der ikke er et rimeligt mål af kreditværdighed, går handel og civilsamfundet i stå på grund af mistillid og tyngende transaktionsomkostninger. Det er der mange eksempler på verden over. Også i Danmark, der ellers gerne karakteriseres som et tillidspræget samfund, lyder der klager over en tiltagende mistillidskultur. Det udgør formentlig en del af baggrunden for, at interessen for social kapital er støt voksende.
Kernen i social kapital er, ifølge den amerikanske sociolog Robert Putnam, den tillid, man kan generere i kraft af medlemskab af sociale grupper. Begrebet bruges også som et udtryk for sammenhængskraften i nationer, foreninger og familier. Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu kan social kapital investeres og omdannes til økonomisk kapital – og omvendt. Ved at indgå i sociale relationer, baseret på netværk af tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af mellemmenneskelighed og rækker ud over summen af de individuelle bidrag til fællesskabet. Sociale netværk bliver på den måde andet og mere end en samling interessenter, der hver især maksimerer egen nytte. Civile sammenslutninger udgør kort sagt en ramme, der gør det lettere at forfølge både individuelle og kollektive mål.
Samfundsforskere verden over har arbejdet videre med begreberne og blandt andet gjort opmærksom på, at social kapital både kan have afgrænsende og brobyggende karakter. I en menighed genereres der ofte mistillid over for andre trosretninger, mens tilliden kan blive ganske blind og ukritisk over for egne trosfæller. Social kapital anskues derfor som et gode, der binder folk sammen i fællesskaber trods individuelle forskelle, men som vanskeligt kan veksles til en global ’valuta’ uden for relativt små lokalsamfund, hvor folk kender hinanden personligt.
Tillid knyttes ofte specifikt til en persons eller en organisations karakter; noget der udmærker vedkommende som anderledes end andre. Både personer og organisationer kan, med Søren Kierkegaard, ”træde i karakter” og dermed demonstrere, hvad der gør dem til noget særligt. At være autentisk og altså vove at være sig selv vækker dog langt fra altid andres tillid og kan altså være risikabelt. Det kan være fristende at bestræbe sig på at ligne alle de andre.
Man kan groft sige, at tillid primært opbygges i civilsamfundet, der i princippet ikke har andet at gøre godt med. Dermed billiggøres aktiviteter på markedet, der ikke kan fungere uden et mindstemål af gensidig kredibilitet, selvom egennytte som markedets dominerende princip tenderer mod at generere mistillid. Hvad forholdet til staten angår, kan den krediterede troværdighed udmøntes i politisk legitimitet. Tillid har kort sagt forskellige udtryksformer og vilkår i samfundets forskellige domæner, men bunder til syvende og sidst i gensidighed og frivillighed med udspring i civilsamfundet.
Det gælder på tværs af stat, marked og civilsamfund, at indførelse af nye regler og kontrolforanstaltninger kan ses som udtryk for mistillid. Interessen for, hvad der befordrer en sådan mangel på tillid, har dog været betydeligt mindre end interessen for social kapital. Måske fordi adfærdsforskere er tilbøjelige til at reducere tillid til spørgsmål om en kalkuleret risiko, der er tilstrækkelig sikker til, at de observerede tør vove at handle på den.
Men tillid i demokratiske samfund er andet og mere end risikovurdering. Derfor kan det undre, at der sideløbende med det politiske flertals anprisning af social kapital som samfundets lim er blevet iværksat stribevis af mistillidsbaserede kontrolforanstaltninger. Der er næppe tvivl om, at denne dobbeltmoral i det lange løb svækker den almene tillidskultur, som et selvstyrende civilsamfund er helt og aldeles afhængigt af.
Se også: Almennytte & Regulering