Civilsamfundet
CBS Center for Civilsamfundsstudier

Handling

Handling

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Handling — giver forvandling, lød et slagord i 1960’erne. Datidens unge gentolkede dermed et begreb, som udgjorde kernen i den klassiske oldtids opfattelse af det civiliserede liv. Gentolkningerne satte hyppigt handling lig med aktivisme. I den gamle udgave, som man møder den allerede hos Aristoteles, var handling dog langt mere end det. Handlekraft karakteriserede mennesker til forskel fra såvel dyr som guder. Mennesker kunne slet ikke lade være med at handle. De kunne tænke og tale sammen og sætte noget i gang. Menneskelivet var virkelyst, der skaber virkelighed, også kaldet praxis.

En væsentlig forskel på den praktiske og den aktivistiske tolkning af fænomenet handlekraft ligger i, at den yngre variant forestiller sig, at der er noget nær ubegrænsede handlemuligheder, mens den klassiske forbandt den særligt menneskelige handlingsfrihed med mådehold. Handling blev anset for fri i den forstand, at mennesker var udstyret med fornuft og dømmekraft og derfor kunne overveje, før de foretog sig noget. Men de havde ikke styr på følgerne – blandt andet fordi der var så mange forskellige mennesker, som alle handlede egensindigt.

I nutidens hverdagssprog bruges ’at handle’ især om aktiviteter knyttet til markedet: At handle er at købe og sælge. Det klassiske begreb om handling lader sig vanskeligt indpasse i moderne markedsmæssig og videnskabelig tænkning, hvor aktiv handling ofte reduceres til vane- og rutinepræget adfærd. I udgangspunktet er begrebet således ikke mekanisk eller tvangspræget, men knyttet til virkelyst, virkning og virkelighed, som i det tyske Werk og det engelske work.

I den klassiske forestilling om handling som praxis indgik en forestilling om mennesker som tænkende væsener, der var i stand til at overveje og drøfte, hvad der var rigtigt og forkert, og at virke derefter. Handling blev anset for fri, fordi menneskers tænkning ikke blev anset for at være mekanisk eller ren teknik. Som handlende væsener havde mennesker nok en hensigt, men intet objekt. Og handlinger kunne ikke gøres ugjorte, men havde uforudsigelige konsekvenser for andre mennesker. Derfor var det vigtigt at tænke sig om.

Den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant sammenfattede et ideal om civil handlen i det kategoriske imperativ om aldrig udelukkende at behandle andre mennesker som et middel til egne formål. I dialog med dette etiske synspunkt udviklede den tyske sociolog Max Weber sin teori om målrationel handlen: Mennesker er i modsætning til andre dyr i stand til strategisk at planlægge handlingsforløb og måle deres effekt.

Senere, med inspiration både fra Kant og Weber, udviklede den tyske sociolog Jürgen Habermas en teori om kommunikativ handlen, som foreskriver, at strategiske og instrumentelle hensyn i civilsamfundet må vige under fornuftig debat mellem lige og frie borgere. Motivation for at handle uegennyttigt og dermed fornuftigt er ifølge Habermas knyttet til en universel kommunikationsetik, som har meget til fælles med det begreb om gensidig sympati, der har været centralt i utilitaristisk moralfilosofi: En handleregel eller et princip om hjælp til selvhjælp behøver ingen udefrakommende sanktion i et samfund, hvor det store flertal kan blive enig om, at det i hverdagen giver god mening at hjælpe hinanden.

Omkostningseffektivitet, det markedsbaserede samfunds økonomiske kerneværdi, står kort sagt over for civile idealer om gensidighed og frivillig virkelyst. De fleste vil gerne have mere af begge verdener og forbigår derfor mere eller mindre bevidst det problem, at teknisk rationalitet og kommunikativ handlen let kan komme til at løbe i benene på hinanden. Den modsætning kan hverken opløses gennem kortsigtet markedstænkning eller interessebetonet statsræson.

Fra de tidligste stiftelser over folkebevægelsernes storhedstid og frem til nutidens almennyttige fondsvirksomhed har etablering af civilisere(n)de handlerum udgjort en rød tråd i den praktiske virksomhed, både af den barmhjertige og den mere strategiske art. I modsætning til aktieselskaber, der handler med kvartalet som tidsperspektiv, og politisk styrede væsener, der typisk handler inden for en valgperiode på fire år eller mindre, kan fonde handle i et længere tidsperspektiv.

En sideløbende tråd har imidlertid været spundet af adfærdsvidenskabelige forestillinger om blivende effekt i al evighed. Der har således i fonde og andre civile organisationer udviklet sig en ganske stærk tro på værdien af målrationelle og tekniske metoder i relation til udforskning og planlægning af sociale og kulturelle anliggender. En vis forkærlighed for store, strategiske programmer lader sig mærke. Livet skal lægges til rette og behandles – ikke bare samhandles og forhandles.

Se også: Effektivitet & Legitimitet