Civilsamfundet
CBS Center for Civilsamfundsstudier

Økonomi

Økonomi

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Økonomi — handler om effektiv udnyttelse af ressourcer. Begrebet tager udgangspunkt i en forudsætning om knaphed og konkurrence. Begrebet kan føres tilbage til det græske oikos, der betyder husholdning, til forskel fra polis, som vedrører det offentlige liv. I klassisk græsk tænkning repræsenterede økonomien den nødvendige og ufrie dimension af menneskers tilværelse. Husholdningen dannede ramme om alle de aktiviteter, som havde at gøre med biologiske fornødenheder, og den var præget af magtrelationer. Frihed derimod, blev forbundet med det politiske liv, som ideelt set skulle finde sted uafhængigt af økonomiske særinteresser og logikker.

Til forskel herfra spiller økonomiske spørgsmål i moderne politik – og i vidt omfang også i moderne kultur og videnskab – en altoverskyggende hovedrolle. En udbredt forventning er, at enhver virksomhed skal kunne måles og evalueres med økonomiske alen og leve op til krav om effektivitet, også hvor der er tale om aktiviteter, som vedrører støtte til fremme af det almene vel og det gode liv. Dette sætter ikke alene præg på markedet og statslig virksomhed, men også på fonde og foreninger i civilsamfundet.

I sidste instans handler økonomi om at skabe overskud, altså at have noget til overs, efter at en række transaktioner er gennemført. Et overskud kan blive til privat profit eller egenkapital, når udgifterne til et stykke arbejde er betalt, men det kan også gå til almennyttige eller velgørende formål. I civilsamfundet, der er karakteriseret af frivillighed og gensidighed, vil gratis adgang ofte være idealet for de fleste initiativer. Heri ligger næppe en ide om, at noget kommer af intet, men der er en forventning om, at alle bidrager og således på et eller andet tidspunkt gør gengæld, så den samlede almennytte forøges i det lange løb.

Filantropi kan betragtes som en udgift i form af hjælpeforanstaltninger, men kan også – ud fra et økonomisk synspunkt – anskues som en investering, der skal give afkast på længere sigt. En sådan virksomhed er således ikke nødvendigvis non-profit i den forstand, at hele overskuddet ved markedsbaserede aktiviteter, for eksempel indtjent af en erhvervsdrivende fond, nødvendigvis går til filantropiske formål. Der sigtes også mod at opretholde eller udvide formuen, hvilket kan give anledning til mistro blandt meningsdannere, sådan som profitmotiver gerne gør det. I Danmark kan dette forstærkes af, at der (i modsætning til blandt andet Sverige og USA) ingen faste regler er for, hvor stor en andel af udbyttet der skal anbringes ud fra andre hensyn end de rent kommercielle, hvis fonde og foreninger skal gøre sig fortjent til privilegier af skattemæssig art. Lovgiverne har i udgangspunktet ønsket at ligestille fonde med aktieselskaber, men der er lavet særlige regler for opsparing, konsolidering og uddelinger. Formålene er flere, men først og fremmest at skabe grundlag for en bæredygtig økonomisk indsats, der kan supplere andre organisationsformer i stat og marked og fremme den almene nytte.

Markedslogik har i stigende grad vundet indpas i de dele af civilsamfundet, hvor udgangspunktet traditionelt har været public service uden umiddelbare kommercielle hensyn. På den anden side hylder markedsbaserede virksomheder i stigende grad principper for sociale investeringer, der bygger på målrettethed, ansvarsbevidsthed, respekt og moralske regler, som de blandt andet er formuleret i FN-regi under overskriften Global Compact. Mange almennyttige fonde og foreninger nøjes heller ikke med at lade deres gode gerninger tale for sig selv. De arbejder strategisk og professionelt med CSR (Corporate Social Responsibility), der på dansk for øvrigt ikke kun betegner virksomheders sociale ansvarlighed, men også er statens officielle forkortelse for noget økonomisk set langt mere betydningsfuldt: Det Centrale Skatteyder Register.

Samlet har de erhvervsdrivende fonde i Danmark en egenkapital på ca. 400 mia. kr. Heraf disponeres over halvdelen af de 100 største. Ser vi på den almennyttige indsats, er der store forskelle i ydeevnen. Nogle erhvervsdrivende fonde har slet ingen aktiviteter af denne art, og blandt resten svinger de årlige udlodninger fra 0,4 pct. til 10 pct. af kapitalen. Gennemsnitligt uddeler fondene hver omkring 2 pct. af den opsparede formue svarende til ca. 8 mia. kr. i 2010. Også her er det nogle få, meget store donorer, der dominerer.

Kun 500 fonde uddeler mere end 1 mio. kr. årligt. De tre største bidragydere er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Realdania og TrygFonden. I den forbindelse må det ikke glemmes, at væsentlige dele af det økonomiske overskud i et samfund som det danske inddrages til almennyttige formål gennem skatteopkrævning. I 2010 drejede det sig om over 800 mia. kr.

Se også: Effektivitet & Marked