A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Magtudøvelse — verbet ’at magte’ har rødder til fælles med det tyske mögen og det engelske may, det vil sige at være i stand til at få noget gjort, at kunne sætte sin vilje igennem – og det kan ende med, at magt går for ret. M foregår gerne i et samvirke mellem flere, herunder gennem foreninger og netværk. De cirka fyrre sammensatte M-ord, som opremses i Ordbog over det danske sprog har næsten alle fået en negativ klang. Såsom: magtbegær, magtbinde, magtbrynde, magtbud, magtfuldkommen, magtfærdig, magtfølelse, magtglæde, magtgridsk, magthandling, magtkær, magtlysten, magtmenneske og magtraner.
Utopier og ideologier om magtfrie rum er genkommende fænomener i moderne demokratiske samfund, hvor alle i civilsamfundet principielt skal have andel i magten over fælles anliggender, og hvor en opdeling af borgerne i en magtfuld elite og magtesløse masser kan ses som en stadig risiko. Samtidig sigter en lang række samfundsmæssige institutioner mod at legitimere og kontrollere magtudøvelse, så den ikke slår ud i magtmisbrug og nepotisme. Både bureaukrati, professionalisering og det repræsentative demokratiske system tjener for eksempel sådanne formål og er samtidig selv eksempler på magtudøvelse.
Se også: Kommunikation & Myndighed