Civilsamfundet
CBS Center for Civilsamfundsstudier

Mandat

Mandat

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Mandat — har ligesom management og manipulation rødder i det latinske manus: hånd. At have M vil sige at have fået fuldmagt til at gøre noget på vegne af andre. Ordet har indgået i tysk kancellisprog siden 1300-tallet og er i demokratisk teori og forfatningsjura blevet knyttet til forholdet mellem stat og civilsamfund.

Valgte repræsentanter får et mandat fra deres vælgere. Medlemmer af Folketinget har således mandat fra den danske offentlighed som vælgerbefolkning. Bestyrelser i foreninger har mandat fra foreningers medlemmer. Private fonde har mandat fra deres stiftere. Både hvad angår fonde og foreninger kan der argumenteres for, at de, når de griber ind i samfundsspørgsmål med almennyttige eller filantropiske formål – for eksempel med projekter, der vedrører det offentlige rum – handler uden demokratisk mandat. På den anden side er det oplagt, at enhver handling i en eller anden forstand påvirker det fælles, og at man både ville lamme det private initiativ og sætte den myndige borger ud af kraft, hvis enhver handling forudsatte demokratisk mandat. Så hvornår skal der kræves hvilket mandat?

Mere end ti års til tider ganske heftig offentlig diskussion i Tyskland om Bertelsmann Stiftung har cirklet rundt om dette spørgsmål. Kritikere har beskyldt fonden for magtarrogance og for egennyttig indblanding, uden demokratisk mandat, i politiske spørgsmål på en lang række områder, såsom mediepolitik, sundhedspolitik, universitetspolitik, social- og arbejdsmarkedspolitik samt kommunal forvaltning. I 2010 blev kritikken samlet op i nok en bog, som i øvrigt blev produceret med fondsstøtte: Bertelsmann Republik Deutschland. Eine Stiftung macht Politik.

Debatten har genereret en række krav om øget regulering på fondsområdet. Det drejer sig for eksempel om krav med hensyn til, hvor stor en del af formuen fonde skal uddele hvert år, samt om uddeling til foreninger med almennyttigt sigte. Andre krav vedrører forholdet mellem kommercielle virksomheder og fonde, såsom hvor stor en del af en virksomhed en fond må eje, og hvordan overskud skal fordeles.

Se også: Ombud & Quorom