Civilsamfundet
CBS Center for Civilsamfundsstudier

Planlægning

Planlægning

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Planlægning — har en lang historie, planlæggere en kortere. Det planmæssige forbindes gerne med forsøg på systematisk og rationelt, punkt for punkt, at lægge tilrette og få kontrol over, hvordan en virksomhed, et projekt kan udføres. Man kan dog også have mere vage planer, eventuelt af sværmerisk art. En planlægger er en person, der lægger planer, og som typisk har dette som profession på et bestemt område. I 1960erne blev denne P-logik en væsentlig faktor i stat og marked. Det almennyttige blev behandlet som et projekt og dermed et objekt for styring.

P-logikken slog ikke på samme måde igennem i civilsamfundet, hvor den tværtimod blev kritiseret og problematiseret. Det skete i tilknytning til overvejelser om forholdet mellem demokrati og videnskab. Samtidig blev det spørgsmål rejst, hvem der kontrollerer planlæggerne?

Blandt mange andre advarede professor Johan Fjord Jensen mod ensidig dyrkelse af effektivitetsidealer, der kunne befordre magtkoncentration af feudal karakter. Planlæggerne måtte, mente Fjord Jensen, lære at vende ryggen til og nære sig. De skulle lære at forstå, at ”Mellem planlægning, forstået som formynderi, og planlægning, forstået som midler til sikring af folks selvudfoldelse, består der en skrøbelig balance, der kronisk truer med at gå omkuld.” Denne debat var betydningsfuld op gennem 1970erne, men ebbede siden ud.

Se også: Diskurs & Bygmester