A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Repræsentation — (lat. stedfortræder) drejer sig om at handle på vegne af andre. Man kan også repræsentere for eksempel en ide, særinteresser, værdier eller en ekspertise. Repræsentation kan have en aktiv og personlig form. Det gælder, når nogle vælger nogle andre som deres repræsentanter inden for rammerne af det demokratiske, parlamentariske system eller i bestyrelser i foreninger. Hvis alle regler for valg er overholdt, er den valgte repræsentativ og har mandat til at handle på vælgernes vegne på et eller flere nøjere definerede sagsområder. Men man kan udmærket repræsentere uden at være demokratisk valgt. Fondsbestyrelser, der ofte er selvsupplerende, kan imidlertid geråde i legitimitetsproblemer, hvis repræsentanter fra stat, marked eller civilsamfund udtrykker kritik eller skepsis over den måde, stifterens fundats forvaltes på.
Mistro til stedfortrædere kan spores så langt tilbage som til reformationens opgør med det katolske præsteskab som autoriserede mellemmænd mellem det enkelte menneske og højere magter. I dag er blandt andre politikere, smagsdommere og journalister, der træffer beslutninger og tolker og vurderer på vegne af andre, omfattet af en beslægtet mistro. Den kan også genfindes i bevægelser for direkte demokrati som en styreform, der kan sikre den enkeltes autonomi og selvbestemmelse og beskytte ham eller hende mod at blive repræsenteret af andre.
Den danske grundlov fordrer, at forskellige anskuelser skal repræsenteres ligeligt i parlamentet, og slår fast, at folketingsmedlemmerne alene er bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. Der siges ikke noget om R af forskellige sociale grupper, og folkevalgte kan som social gruppe kritiseres for ikke at være repræsentativ for hele civilsamfundet i sociologisk forstand. Nogle kommuner har derfor valgt at supplere de folkevalgte kommunalbestyrelser med bruger-bestyrelser og borger-paneler. Dermed udstrækkes kriterier og metoder, der for eksempel bruges ved meningsmålinger, fra det videnskabeligt beskrivende til det normative og handlingsforeskrivende og bruges til organisering af offentlig meningsdannelse.
Se også: Borgerinddragelse & Hånd, den døde