A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Publikum – har, på linje med det engelske the public og det tyske das Publikum, rødder i det middelalderlatinske publicum eller publicum vulgus. Disse refererer igen til betegnelser for det offentlige eller statslige (publicus) og for folket (populus) eller det almindelige, gemene folk. Det sidstnævnte aspekt betones, når vulgus – som i vulgær – medtages. Begrebet om P er, lige som begrebet om offentligheden, særdeles spændingsfyldt og kan rumme meget forskellige opfattelser af og forventninger til P.
På dansk og tysk bruges P især om tilskuere eller tilhørere, mens begrebet om offentligheden i vidt omfang har erstattet andre, ældre betydninger af P – der dog i Ordbog over det danske sprog nævnes som den første betydning: ”i al alm. om de til en vis tid inden for (en del af) et samfund levende mennesker (opfattede som en samlet, upersonlig masse), for saa vidt disse ses i forhold til regering ell. øvrighed”. Den betydning svarer ganske godt til det engelske the public.
P kan knyttes til en arena eller scene, hvor nogle spiller et spil, som andre – nemlig P – betragter. Men P kan også knyttes til agoraen, til den offentlige plads, hvor der holdes politiske taler, som andre – nemlig P – lytter til og enten underlægger en kritisk vurdering eller lader sig ophidse for eller imod.
Man kan også sige, at P kan opfattes som (for)brugere eller som medborgere. Det afhænger af den konkrete sammenhæng og af, hvilke sager der er på tale. Det afhænger også af grundlæggende forestillinger hos den talende eller skrivende om Ps beskaffenhed og rolle. Det er en oldgammel problemstilling med stor aktuel relevans, både generelt for overvejelser om civilsamfundet og konkret for foreningers og almennyttige fondes kommunikationsmæssige valg.
Se også: Borger, Dialog, Masse & Offentlighed